WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
To nye kolleger til børnebiblioteket i Gladsaxe
Gladsaxe Hovedbibliotek - Gladsaxe
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
To nye kolleger til børnebiblioteket i Gladsaxe
Gladsaxe Hovedbibliotek - Gladsaxe

To nye kolleger til børnebiblioteket i Gladsaxe

Brænder du for at formidle læseoplevelser for børn og unge, så de går ud ad døren med blod på tanden og lyst til mere? Kan du møde børnene i øjenhøjde og gøre fortællinger vedkommende? Og har du lyst til at sætte dit præg på vores nye børnebibliotek?

På Gladsaxe Hovedbibliotek åbner vi døren til en verden fuld af litteratur, som vi inviterer børnene og deres familier til at gå med på opdagelse i. Vi spiller på flere strenge, så der er plads til bøger, kreativitet og leg, både i aktiviteter og i fordybelse.

Vi er i gang med en spændende proces omkring udvikling af vores meget velbesøgte børnebibliotek, så der er plads til alle børn og deres familier. Vi søger to idérige og handlekraftige kolleger, der forstår at engagere og skabe nærvær i mødet med børn, unge og forældre, og hvis primære fokus er på børn i skolealderen.

I stillingerne er der overordnet tre vigtige opgaveområder:
  • at være med til at forme et børnebibliotek i bevægelse og skabe inspirerende rum, nye formidlingsformater og kreative aktiviteter
  • at inspirere til meget mere læselyst og nysgerrighed ved at udvikle og afholde litteraturformidling for skoleelever sammen med vores hold af dygtige og dedikerede børnebibliotekarer
  • at være en aktiv vært der tager ansvar for bibliotekets rum og den daglige drift - og også for aktiviteter og de fællesskaber, der opstår omkring dem

Vores forventninger til dig er, at du
  • har faglig relevant uddannelse og dokumenteret erfaring med formidling til børn og unge, gerne fra et børnebibliotek, og at du har en solid viden om også den nyeste børne- og ungelitteratur
  • er en stærk formidler, der tør tænke nyt, være kreativ og eksperimentere med formater, der taler ind i børn og unges virkelighed
  • brænder for at inspirere til gode læseoplevelser og skabe læselyst for børn og unge – og du er i dit es, når du får muligheden for at formidle til en hel skoleklasse
  • har erfaring med at involvere børn og unge, og at du ser børnene og deres familier som deltagere og medskabere i udviklingen af de tilbud, der retter sig mod dem
  • trives både i den daglige hverdag i børnebiblioteket og med udviklingsrettede opgaver

Lidt om os
Vi er en organisation, der vægter et godt og inspirerende samarbejde på tværs. Vi er en arbejdsplads med en høj arbejdsglæde og en fælles oplevelse af, at bibliotekerne er et godt og meningsfuldt samlingspunkt i Gladsaxe.

På Gladsaxe Bibliotekerne bliver du en del af afdelingen for Viden, læring og litteratur, der hører hjemme på Gladsaxe Hovedbibliotek. Gladsaxe Bibliotekerne består af Hovedbiblioteket, tre filialer, et kulturhus og en biograf med bibliotek.

Yderligere oplysninger
Vi søger to børnelitteraturformidlere til Gladsaxe Hovedbibliotek – én på fuld tid og én på 32 timer. Skriv gerne i din ansøgning, om du er interesseret i den ene eller begge stillinger.

Arbejdstiden vil inkludere aften- og weekendarbejde. Stillingerne forventes besat fra 15. august 2026 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte bibliotekar Mette Martinsen telefon 24 79 48 72 eller leder Signe Sindberg telefon 30 35 12 63.

Send din ansøgning via stillingsopslaget på www.gladsaxe.dk senest fredag den 12. juni 2026. kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 22. juni og evt. 2. samtale den 25. juni.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Firma Gladsaxe Hovedbibliotek Følg
Kontaktperson Mette Martinsen
Arbejdsadresse Søborg Hovedgade
Postnr.: 2860
Kommune Gladsaxe
Telefonnr. 24 79 48 72
Ansøgningsfrist 12/06/2026
Valgt stilling