Vi søger en afdelingsleder:
- Der har erfaring/ kompetencer fra det specialpædagogisk område og stor interesse i området
- Der har erfaring som koordinator eller leder
- Der har et growth mindset og kan indgå i kritisk refleksion over egen praksis – for børnenes skyld
- Der har kendskab til ADHD- og autismepædagogik og kan arbejde med visuel struktur
- Der kan skabe struktur og rammer, der understøtter lærere og pædagogers arbejde
- Der anser trivsel og læring for at være to sider af samme sag
- Der vil indgå i et forpligtende, professionelt og udviklingsorienteret teamsamarbejde med ledelsesteamet, PPR, medarbejdere, forældre og eksterne samarbejdspartnere
- Der er uddannet lærer eller pædagog
- Der har erfaringer med at lave individuelle handleplaner
- Der kan samarbejde tæt sammen med forældre og PPR om børnenes udvikling
Stillingen vil være på 60 % ledelse og 40 % undervisning.
Gruppeordningerne og mellemformen:
- Vi har pr. 1. august 2026 to gruppeordninger og en mellemform tilknyttet skolen
- De består pt. af 7-12 visiterede elever, som i varierende omfang har brug for tydelig struktur og en skærmet ramme om deres skolehverdag
- Der er ansat 9-12 lærere og pædagoger i de tre ordninger
- Børnene har diagnoser inden for autisme og ADHD. Der er også elever visiteret med skolevægring
- Den ene gruppeordning er nyetableret og starter 1. august 2026, og skolen har en lign. gruppeordning for børn, der går i 1. klasse og en mellemform dækkende 5.-7.klasseselever
- Børnene skal undervises i hele folkeskolens fagrække, og undervisningen skal kunne tilpasses til den konkrete børnegruppe, så de udvikler sig fagligt og personligt
- Der er tilknyttet et team til hver gruppeordning/mellemform, der er den stabiliserende base for en gruppe af elever, som har erfaring med at børnehaven eller tidligere skole kan være svær at være i og har brug for at lande godt i deres nye skoletilbud
- Der vil være et tæt samarbejde med almenklasserne om evt. brobygning af enkelte elever ud til enkelte fag
Vi tilbyder:
- En skole med erfaring med at etablere og drive en gruppeordning og mellemform
- En skole der er langt i sin pædagogiske udviklingsproces, hvor teams og afdelinger ser muligheder frem for begrænsninger. Vi anser oprettelsen af specialiserede tilbud som vores naturlige næste skridt i denne udvikling
- At indgå som et team i team, hvor der er sparring og kollegaskab på tværs af almen og specialområdet
- En skole med udviklingsorienterede, dygtige og kompetente medarbejdere, hvor vi sætter store forventninger og er ambitiøse i forhold til børnenes læring og trivsel. Der lægges vægt på tæt professionelt samarbejde med børn og forældre
- En skole med fokus på arbejdsmiljøet, og derfor arbejder med tilstedeværelse, hvor det giver mening både fagligt og socialt
- En skole med mange traditioner
- Et kollegaskab hvor vi bakker hinanden op og tager godt imod nye kolleger
- En ledelse der er tæt på børnene – vi kender børnene og omvendt
Stillingen:
- Det er en fastansættelse
- Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi indgår gerne i dialog om nedsat tid
- Ansættelse pr. 1. august 2026
Yderligere oplysninger:
Kan fås ved henvendelse til skoleleder Jakob Lykke (jly@gentofte.dk) tlf. 40 33 20 31 eller viceskoleleder Benedikte Sparre Warlev (bsw@gentofte.dk) tlf. 20 67 44 54.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes børne- og straffeattest. Løn og ansættelse efter gældende regler og overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgning med bilag skal være skolen i hænde senest 4. juni 2026 kl. 12.00, og vi afholder ansættelsessamtaler d. 11. juni 2026.
Vi modtager kun ansøgninger via linket.
Tjørnegårdsskolen
Brogårdsvej 64
2820 Gentofte
Tjørnegårdsskolen er en folkeskole i Gentofte Kommune for 530 børn med fælles rammer til skole og fritid, hvilket giver gode muligheder for både læring og trivsel. Skolen er opdelt i tre afdelinger med forpligtende teamsamarbejde.
Skolens har en gruppeordning for 10 elever i 1. klasse og en mellemform for 12 elever på 5.-7. klassetrin. Målgruppen for begge tilbud er autisme, ADHD og skolevægring.
Den nye gruppeordning i 0. klasse vil være for ca. 8-10 elever med diagnoserne autisme og ADHD.