WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Erfaren projektleder til spændende transitionsopgave i en stor it-organisation
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Erfaren projektleder til spændende transitionsopgave i en stor it-organisation
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg

Erfaren projektleder til spændende transitionsopgave i en stor it-organisation

Er du en erfaren projektleder, der motiveres af at drive projekter med stor organisatorisk betydning? Så er du måske vores nye kollega!

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række større programmer.

Skatteforvaltningen skal overgå fra SAP-løsning til Fælles Digitale Løsninger, der er Statens ERP-løsning. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har en særligt kompliceret økonomistyring, hvorfor en vellykket transition også kræver et særligt fokus på dette område. Der er tale om et flerårigt projekt med løbetid frem til 2030.

Vi søger en erfaren projektleder til at lede transitionen på vegne af økonomiområdet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der kan sikre, at vi også fremover kan imødekomme de høje krav, der er til vores økonomistyring. Du skal være motiveret af at sikre fremdrift, kvalitet og forankring hos faglige ansvarlige på tværs af organisationen. Rollen indebærer en høj grad af ansvar og stor mulighed for at præge både projektorganiseringen og gennemførelsen af transitionen.

Projektleder med ansvar og stor kontaktflade
Du vil blive den overordnede projektleder i en projektorganisation, hvis formål er at sikre en vellykket transition til de Fælles Digitale Løsninger. Du kommer til at arbejde sammen med engagerede kolleger med mange forskellige faglige baggrunde, ligesom en tæt kontakt med relevante interessenter (forretning, it-udvikling, leverandører, ledelse mv.) vil være en naturlig del af din hverdag. Dette inkluderer også Administrations- og Servicestyrelsen, Økonomistyrelsen og it-delen af Udviklings og Forenklingsstyrelsen, der har ansvaret for den tekniske implementering af it-systemerne.

Du får i samarbejde med dine kolleger ansvaret for at:

  • sikre fremdrift og kvalitet samt foretage risikostyring i leverancerne.
  • koordinere og styre samarbejdet med interne og eksterne interessenter.
  • understøtte forandringsledelse og sikre organisatorisk forankring.
  • udarbejde beslutningsoplæg og statusrapportering til ledelsen.
Stærke projektlederkompetencer, god forretningsforståelse og samarbejdsevner
Du har en relevant videregående uddannelse og solid erfaring med ledelse af it- eller digitaliseringsprojekter. Du har arbejdet med og har certificering inden for anerkendte projektmodeller (fx PRINCE2, PMI eller agile metoder) og har dokumenterede resultater med implementering af komplekse løsninger.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har kendskab til ERP-systemer og økonomistyring.
  • har teknisk forståelse for it-arkitektur og dataflow.
  • er struktureret og god til at skabe overblik i komplekse processer.
  • har stærke kommunikationsevner og kan formidle komplekst stof klart til forskellige målgrupper.
  • kan navigere i en organisation med mange interessenter og forskellige hensyn.
  • tager ansvar for fremdrift og kvalitet samt arbejder proaktivt med problemløsning.
Under projektets løbetid vil du opbygge et dybt kendskab til økonomiprocesser og -data, der kan anvendes i den videre udvikling af Udviklings- og Forenklingsstyrelsens økonomistyring efter projektet nedlukkes.

Som person er du nysgerrig, vedholdende og god til at skabe relationer. Du har lyst til at være tæt på de fagligheder, du understøtter og er interesseret i deres behov, så vi sammen kan sikre en vellykket implementering. Du bidrager aktivt til en god samarbejdskultur og ser værdien i at spille andre gode.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af kontoret Business Intelligence og Implementering, hvor vi arbejder med udviklingen af styrelsens økonomistyring og dataunderstøttelsen hertil samt transitionen til de Fælles Digitale Løsninger. Kontoret består af 12 engagerede medarbejdere, der er fordelt i to teams, og vi har en positiv og uformel omgangstone samtidig med, at vi går langt for at hjælpe hinanden.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamenspapirer skal indsendes via linket ’Søg stillingen’ senest den 14. juni 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Kjartan Nickelsen (tlf. 72389731) eller underdirektør Magnus Rønning-Andersson (tlf. 72370494).

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Der kan blive gennemført person- og logikanalyse samt case som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Vi forestiller os, at du bliver indplaceret som chefkonsulent.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere.

Firma Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV Følg
Kontaktperson Magnus Rønning-Andersson
Arbejdsadresse Osvald Helmuths Vej
Postnr.: 2000
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 72370494
Ansøgningsfrist 14/06/2026
Valgt stilling