WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Kommunikationskonsulent - skab indhold, der engagerer unge og andre målgrupper
ROSKILDE HANDELSSKOLE - Roskilde
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Kommunikationskonsulent - skab indhold, der engagerer unge og andre målgrupper
ROSKILDE HANDELSSKOLE - Roskilde
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af BUGHI
BUGHI - Slagelse

Kommunikationskonsulent - skab indhold, der engagerer unge og andre målgrupper

Er du nyuddannet - eller i starten af din karriere - og klar til at bruge din kreativitet i praksis? Har du lyst til at skabe content, der bliver set, delt og engagerer - og som er tilpasset forskellige målgrupper? Så er det måske dig, vi leder efter.

Bliv en del af vores hverdag
Vi søger en nysgerrig og kreativ kommunikationskonsulent, der kan være med til at fortælle de gode historier fra hverdagen på Roskilde Handelsskole - og bringe dem til live med tekst, foto og video.

Hos os kommer du tæt på elever, kursister og medarbejdere og får en hverdag, hvor du både arbejder med indholdsproduktion og får blik for, hvordan kommunikationen bedst rammer forskellige målgrupper.

Du arbejder tæt sammen med kommunikationschefen og får ansvar og plads til at drive dine egne idéer.

Dine opgaver bliver især, at:

  • finde og udvikle autentiske historier fra hverdagen

  • skabe og tilpasse content til sociale medier, website og andre kanaler

  • arbejde med, hvad der virker for forskellige målgrupper - og tilpasse indhold derefter

  • filme og redigere video - fra idé til færdigt produkt

  • tage billeder og arbejde med visuel storytelling

  • følge op på performance (fx reach og engagement) og bruge indsigter til at udvikle indhold

  • arbejde tæt sammen med vores SoMe-elevudvalg om content og idéudvikling

  • bidrage til drift og udvikling af vores digitale platforme.

Vi søger dig, der:

  • er nyuddannet eller har et par års erfaring

  • har en uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende

  • er nysgerrig, udadvendt og trives blandt mennesker

  • har flair for storytelling og blik for den gode historie

  • har erfaring med foto og video - fx fra studie, praktik eller egne projekter

  • er tryg ved selv at filme og redigere mindre produktioner

  • er nysgerrig på og ved, hvad der engagerer forskellige målgrupper

  • bruger data og indsigter (fx fra sociale medier eller web) til at kvalificere dit arbejde

  • arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs.

Det får du hos os
Du bliver en del af et uformelt miljø, hvor der er plads til idéer og energi i hverdagen - og hvor vi hjælper hinanden. Du får en vigtig rolle, hvor du både arbejder kreativt og får forståelse for, hvad der virker i praksis med:

  • ansvar for egne opgaver og projekter fra starten

  • hands-on erfaring i at producere content, der når ud til forskellige målgrupper

  • indsigt i, hvordan man arbejder med både kreativt indhold og performance

  • erfaring med hvordan man bruger kommunikation strategisk i en organisation

  • tæt samarbejde og sparring med kommunikationschefen

  • mulighed for hjemmearbejde – og fleksibelt timetal, hvis du ønsker det (fx 30-37 timer ugentligt).

Tiltrædelse
1. august 2026.

Ansøgningsfrist
5. juni 2026. Samtaler afholdes i uge 24 og 25.

Ansøgning med CV sendes samlet i ét pdf-dokument til kommunikation@rhs.dk.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge - uanset alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling – men med fleksibilitet i timetal (fx 30-37 timer). Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Marie Louise Breinholm Thiim på telefon 8852 3205.

Om skolen
Roskilde Handelsskole rummer merkantile erhvervsuddannelser, Handelsgymnasiet (hhx) samt efteruddannelse for både kursister og virksomheder - i alt mere end 1650 årselever.

Fælles for vores uddannelser er et tydeligt fokus på erhvervsrettet og businessorienteret undervisning, hvor faglig viden kobles tæt til praksis, virkelighed og samfund. Tætte relationer til erhvervslivet er en naturlig del af hverdagen og bidrager til, at undervisningen opleves relevant, aktuel og meningsfuld. 

Vi arbejder målrettet med at forberede eleverne til både videre uddannelse og arbejdsliv gennem anvendelsesorienteret undervisning, tydelige faglige forventninger og et stærkt fokus på dannelse, ansvar og samarbejde. 

Elevernes trivsel er en central forudsætning for læring. Derfor prioriterer vi et trygt miljø med gode relationer mellem elever og medarbejdere. Trivselsarbejdet er integreret i dagligdagen og sker i tæt samspil mellem lærere, studievejledere og ledelse. 

Alle uddannelser er samlet på én adresse på Bakkesvinget 67 i Roskilde, hvor vi har et levende og inkluderende studiemiljø med plads til både faglig fordybelse og fællesskab på tværs af uddannelser, årgange og klasser. 

Læs mere om Roskilde Handelsskole på www.rhs.dk.

Firma ROSKILDE HANDELSSKOLE Følg
Kontaktperson Marie Louise Breinholm Thiim
Arbejdsadresse Bakkesvinget
Postnr.: 4000
Kommune Roskilde
Telefonnr. 88523205
Ansøgningsfrist 05/06/2026
Valgt stilling