BELFOR - Vi gør skaden god igen
BELFOR er verdens største skadeservicevirksomhed, og udbedrer hvert år 350.000 skader på verdensplan. Vi har mere end 14.000 medarbejdere og 550 afdelinger, fordelt i mere end 29 lande.
I Danmark har vi 15 centre fordelt strategisk over hele landet.
Om jobbet
Er du nyuddannet fra en ungdomsuddannelse og klar til at starte din karriere? Eller er du i en periode, hvor du gerne vil opbygge erfaring og styrke dit CV gennem et fuldtidsjob?
Hos BELFOR i Vallensbæk tilbyder vi en fuldtidsstilling i vores økonomiafdeling, hvor du får mulighed for at arbejde med regnskab og økonomi i praksis – og vi sørger for grundig oplæring undervejs.
Du bliver en del af et mindre, engageret team, hvor samarbejde, trivsel og udvikling er i fokus. Her får du relevant erfaring, som kan være et stærkt fundament, hvis du senere ønsker at uddanne dig inden for fx økonomi, finans, revision eller business.
Hvad kommer du til at lave?
Du vil få en række spændende og lærerige opgaver, bl.a.:
Bogføring og afstemninger – du lærer at holde styr på virksomhedens økonomi
Håndtering af fakturaer og betalinger – både fra leverandører og kunder
Bankafstemning og udlæg – hvordan man sikrer, at alt stemmer
Moms og afgifter – du får indblik i, hvordan det fungerer i praksis
Support på telefon og mail – du hjælper kolleger og samarbejdspartnere med økonomiske spørgsmål
Du kommer til at arbejde i Dynamics 365 Business Central, som er et af de mest brugte økonomisystemer i erhvervslivet – noget, der ser rigtig godt ud på dit CV!
Om dig
Det her er jobbet for dig, hvis du:
Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
Har styr på tal og kan lide struktur
Gerne vil tjene penge og få erfaring i dit sabbatår
Er klar på at tage ansvar og blive en del af et stærkt fællesskab
Vil have noget på CV’et, der giver dig et forspring senere
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit eksamensbevis eller årskarakter hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du ønsker yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte Dorte Kruchov Stausholm på telefon 26 74 65 70.
| Firma | BELFOR Denmark A/S Følg |
| Arbejdsadresse | Jydekrogen |
| Postnr.: | 2625 |
| Kommune | Vallensbæk |
| Ansøgningsfrist | 17/07/2026 |