Vi søger en tandlæge, der har lyst til at være en del af en klinik, hvor høj faglighed, ordentlighed og menneskelighed betyder noget – hver eneste dag.
Stillingen byder på en bred vifte af udfordringer indenfor odontologien, der giver en varieret og spændende arbejdsdag.
Har du særlige interesser eller spidskompetencer ser vi også dette som en spændende mulighed for udvikling af klinikken.
Du er fagligt stærk og erfaren, men også et menneske med overskud, god moral og med lyst til at bidrage til fællesskabet omkring dig. Du sætter en ære i at levere behandlinger af høj kvalitet og i at møde patienter i øjenhøjde med ro, nærvær og professionalisme.
Hos os skal patienter føle sig trygge, set og godt behandlet fra det øjeblik, de træder ind ad døren. Derfor vægter vi både det faglige niveau og den kultur, vi skaber sammen som team.
Vi er en klinik med høje ambitioner og et stærkt sammenhold, hvor samarbejde, trivsel og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Arbejdstiden udgør 25-35 timer pr. uge, med mulighed for individuelle aftaler omkring fordeling af timer.
Tiltrædelse pr. 1.8.26 eller efter aftale.
Lyder det som et sted for dig, hører vi meget gerne fra dig.
Vi afholder samtaler løbende - så vent ikke med at skrive.
Ansøgningsfrist: 10. juni
Læs mere om klinikken på www.storegade3.dk
Ansøgning sendes til:
Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard
mail: info@storegade3.dk
| Firma | Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard I/S Følg |
| Arbejdsadresse | Storegade |
| Postnr.: | 8382 |
| Kommune | Favrskov |
| Ansøgningsfrist | 10/06/2026 |