WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Teamleder til økonomiteamet Børn & Kultur, Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Antal ledige jobs
223
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Teamleder til økonomiteamet Børn & Kultur, Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
Ny
favourite-job-icon
SEA søger undervisere til bygningskonstruktør
Syddansk Erhvervsakademi S/I - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
Ny
favourite-job-icon
IT-supporter
PRO & CO A/S - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Salgsassistent søges til dameafdeling i Esbjerg Storcenter
NIELSEN'S A/S - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Analysemedarbejder til Økonomi i Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen Ribe – Sorsigvej - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Kirkesanger til Zions Kirke
ZIONS SOGNS MENIGHEDSRÅD - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Serviceminded medarbejdere søges til Bowl'n'Fun Esbjerg
Bowl'n'Fun Esbjerg - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 13/07/2026
favourite-job-icon
TIG-svejsere (141 HL045) til projektansættelse/vikariat
VICOS ApS - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Ferieafløser (uge 30 & 31) til kunde i Esbjerg N, 10:00 timer om ugen
ETL Group A/S - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Bliv nøglespiller i udviklingen af vores nye hjemmeside i Børn & Kultur
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 22/07/2026
favourite-job-icon
Underviser søges til madlavningshold (aftenskole)
DOF Sædding Aftenskole - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Production & Technical Manager, Fredericia/Taulov
Lallemand Denmark A/S - Fredericia

Teamleder til økonomiteamet Børn & Kultur, Esbjerg Kommune

Vi søger en leder, som har en sikker og faglig hånd i en travl hverdag.

Vil du udfylde en central rolle i Børn & Kultur og stå i spidsen for den økonomiske styring i hele forvaltningen? Kan du sætte retning, lede gennem samarbejde og spille andre gode? Har du gode analytiske evner både operationelt og strategisk?

Så er du måske vores nye teamleder.

Hos os får du en nøgleposition i forvaltningen med ansvar for ledelse, koordinering og kvalitet i en bred portefølje af økonomiske opgaver, herunder også væsentlige opgaver inden for budget, regnskab og økonomiopfølgning sammen med de decentrale institutioner og skoler.

Om stillingen

Som teamleder får du ledelsesansvar for ca. 8 økonomimedarbejdere med høj faglighed. Teamet arbejder tværgående og helhedsorienteret i tæt samspil med Børn & Kulturs Sekretariat og forvaltningens øvrige områder:

  • Skole
  • Kultur
  • Børn & Pædagogik

Herudover er du også i tæt dialog med kommunens øvrige forvaltninger og stabe.

Din rolle er at skabe klare rammer, prioritere opgaverne, kvalitetssikre løsningerne og fungere som sparringspartner. Det er vigtigt, at du arbejder proaktivt og opsøger samarbejde både internt i Børn & Kultur og på tværs af kommunen. Den tilgang er særligt central i arbejdet med økonomistyring og udarbejdelse af ledelsesinformation. Kernen i dit arbejde handler om at levere en kompetent økonomifaglighed samt at være en motiverende sparringspartner for teamets medarbejdere.

Du refererer direkte til direktøren og indgår i forvaltningens chefgruppe. Du bliver samtidig en del af Sekretariatets ledergruppe på fire personer.

Vi glæder os til at få dig med på holdet.

De centrale opgaver

Du får en central rolle i arbejdet med økonomistyring. Stillingen indebærer derfor også en tæt dialog med kommunens centrale økonomiafdeling, og du skal kunne bevæge dig sikkert i krydsfeltet mellem ledelse, økonomistyring, kommunal velfærd og praksis.

Du tager gerne teten på at igangsætte og fuldføre opgaver og har blik for at effektivisere og justere processer og opgaveløsning. Dit blik på opgaven er tværgående, og du er god til at tage initiativ til og indgå i konstruktive dialoger med Sekretariatets øvrige teams samt fagchefer og direktør.

Andre vigtige opgaver

Hos teamlederen ligger ansvaret for en bred vifte af økonomiske opgaver, og du skal bl.a. sørge for, at afdelingen:

  • har interne tidsplaner og årshjul budgetopfølgninger, budgetlægning og regnskab. Herunder indarbejdelse af lov og cirkulæreprogrammer, økonomiaftaler mv.
  • varetager koordinering og udarbejdelse af budget, budgetopfølgning og regnskab
  • håndterer økonomistyring på de centrale konti indenfor fagområderne
  • koordinerer og understøtter de decentrale enheders økonomistyring
  • understøtter og sparrer med Administrationsteamet og de decentrale enheder om bogføringspraksis
  • udarbejder og kvalitetssikrer vejledninger, retningslinjer og aftaler – herunder vedr. KMD Opus og Nem Økonomi
  • udarbejder analyser og rapporter herunder supporterer brugere af BI
  • håndterer tilskudsbevillinger og eksterne regnskaber
  • varetager udarbejdelse af projektregnskaber
  • udarbejder materiale til Børn- & Skoleudvalget og Kultur- & Fritidsudvalget

Kvalifikationer og profil

Det er ikke afgørende, hvilken uddannelse du har, men vi ser gerne, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund, fx. cand.oecon., eller en kommunal uddannelse med relevant efteruddannelse. Det er en forventning, at du har erfaring med kommunal økonomistyring.

Du er en tydelig og retningssættende leder, som kan stå fast i en travl og omskiftelig hverdag. Det er afgørende, at du formår at opbygge gode relationer og bæredygtige samarbejder i teamet og rundt i organisationen. Du trives med dialog, kan rumme at blive forstyrret og har et godt overblik. Samtidig kan du håndtere komplekse sager med en struktureret tilgang.

Du vil få:

En stilling med spændende opgaver på en dynamisk arbejdsplads med et stort frirum. Du vil møde en arbejdsplads, hvor værdierne og handlinger bygger på hjælpsomhed og samarbejde med gode kolleger, og hvor der er plads til forskellighed. Vi har en uformel tone, og vores hverdag er præget af godt humør og åbenhed.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør René Nielsen på telefon 24 62 67 43.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår med mulighed for individuel forhandling.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Tiltrædelse er den 1. august 2026.

Ansøgningsfrist: 12. juni 2026

Samtale finder sted 18. juni 2026

Der kan indgå test og case i forbindelse med samtaler.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Firma Esbjerg kommune Følg
Kontaktperson Lotte Knudsen
Arbejdsadresse Torvegade
Postnr.: 6700
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 23848741
E-mail lhsk@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist 12/06/2026
Valgt stilling