Vil du være med til at sikre høj sundhedsfaglig kvalitet for børn og unge i et socialpædagogisk tilbud? Vi søger en engageret og fagligt stærk kvalitetssygeplejerske til en fleksibel deltidsstilling på 6-12 timer om ugen, som brænder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og udvikling af sundhedsfaglige indsatser.
Om os:
Børne- og Ungehjemmet i Ringsted, er et miljøterapeutisk anbringelsestilbud med plads til 6 unge i alderen 14–23 år. Vi ligger centralt – kun 100 meter fra Ringsted Station – i hjemlige rammer med fokus på tryghed, nærhed og et højt fagligt niveau.
Vores unge er anbragt med baggrund i omsorgssvigt og/eller tilknytningsforstyrrelser, og har ofte psykosociale, emotionelle eller personlige vanskeligheder – fx kriminalitetserfaring, let misbrug eller lign. Vi arbejder med afsæt i miljøterapien og skaber dagligt en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor tydelige og nærværende voksne møder de unge med omsorg, hjertevarme og nysgerrighed.
Hos os bliver du en central sparringspartner for både ledelse og medarbejdere, og du får en vigtig rolle i at sikre, at vores sundhedsfaglige arbejde er systematisk, dokumenteret og lever op til gældende krav og standarder.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
Kvalitetssikring og sundhedsfagligt overblik
Sikre korrekt medicinhåndtering, herunder kontrol af medicinbeholdning, dosering, opbevaring og udløbsdatoer
Audit og stikprøvekontrol af medicinhåndtering
Opfølgning på utilsigtede hændelser (UTH) samt læring og forebyggelse
Sikre opdaterede medicinskemaer og opfølgning på lægeordinationer
Gennemgang og kvalitetssikring af sundhedsfaglig dokumentation
Opfølgning på sundhedsfaglige observationer og handleplaner
Risikovurderinger inden for bl.a. medicin, somatik og selvskade
Forberedelse og understøttelse ved tilsyn, herunder STPS
Sundhedsfaglig udvikling og kompetenceudvikling
Kompetenceafklaring, oplæring og delegering af medarbejdere
Sikre dokumentation af delegationer og kompetencer
Introduktion af nye medarbejdere til sundhedsfaglige opgaver
Supervision og faglig sparring ved personalemøder
Udarbejdelse og opdatering af sundhedsfaglige instrukser og retningslinjer
Retningslinjer ved sygdom og smitteudbrud
Borgerrettet sundhedsfagligt arbejde
Sundhedsscreeninger ved ny indskrivning
Udfyldelse og opfølgning på de 12 sundhedsfaglige problemområder
Opfølgning på lægebesøg, psykiatri, tandlæge og øvrige sundhedsindsatser
Sikre nødvendige samtykker og dokumentation
Du vil løbende orientere ledelsen om relevante sundhedsfaglige forhold, udviklingsområder og eventuelle risici.
Vi forestiller os, at du:
Er autoriseret sygeplejerske
Har erfaring med sundhedsfaglig kvalitetssikring og dokumentation
Har kendskab til medicinhåndtering og delegation
Arbejder systematisk og struktureret
Kan omsætte faglige krav til praksis
Trives med at rådgive, undervise og skabe udvikling
Gerne har erfaring fra socialområdet, psykiatri eller døgn-/botilbud (ikke et krav)
Vi tilbyder:
En selvstændig og fleksibel deltidsstilling på 6-12 timer ugentligt
Mulighed for at præge og udvikle det sundhedsfaglige område
Tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere
Et meningsfuldt arbejde med børn og unge i udvikling
Er du nysgerrig?
Du kan læse mere om os, på vores hjemmeside: www.buhjemmet.dk
Send din ansøgning og dit CV til: info@buhjemmet.dk
I din mail skal du i emnet skrive ”ansøgning” samt hvilken stilling du søger, idet vi har flere jobopslag ude.
Straffe – og børneattest, samt reference indhentes ved ansættelse.
Vi holder samtaler løbende – så tøv ikke med at sende os en ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
| Firma | Børne- og Ungehjemmet i Ringsted ApS Følg |
| Kontaktperson | Sarah Rosendahl Jakobsen |
| Arbejdsadresse | Næstvedvej |
| Postnr.: | 4100 |
| Kommune | Ringsted |
| Telefonnr. | 52199790 |
| info@buhjemmet.dk | |
| Ansøgningsfrist | 22/07/2026 |