Depotteamet består af 40+ medarbejdere og dækker Blegdamsvej-matriklen. Teamet er en serviceenhed under Klinisk Forsyning og Logistik og servicerer operationsafsnit, sengeafsnit og ambulatorier med levering af varer, uniformer, linned m.m.
Medarbejderne kender kerneopgaven indgående og arbejder i høj grad selvstændigt. Vi søger derfor en leder, der udøver servicerende ledelse: Du skaber rammer og ro omkring driften, fjerner unødige barrierer og understøtter, at teamet lykkes i hverdagen.
Du behøver ikke have indgående kendskab til hospitalets flow. Det vigtigste er, at du kan lede en driftsnær serviceenhed med mange snitflader og har et helhedsorienteret blik på opgaven, mennesket og samarbejdet. Du er drevet af service og et tydeligt værdigrundlag med ordentlighed som omdrejningspunkt og motiveres af at skabe værdi for Rigshospitalet og de kliniske afdelinger, vi understøtter.
Medarbejderne efterspørger en leder, der er tilgængelig i hverdagen, kommunikerer klart og løbende og møder medarbejderne med respekt og ordentlighed, så alle behandles fair og lige. Derudover fremhæver medarbejderne, at lederen:
- Lytter
- Samler op og følger op på beslutninger og processer
- Understøtter den positive frisættelse, der allerede er i gang
Depotteamet spiller samtidig en vigtig rolle i den grønne dagsorden og er ejer af Servicecentrets strategiske pejlemærke: Servicecentret som en grøn nøgleaktør på Rigshospitalet. Vi arbejder målrettet med at omsætte ambitioner til konkret praksis i hverdagen.
Om dig: Du må gerne have klinisk erfaring og viden om kliniske engangsprodukter, men det er ikke et krav. Du er serviceminded og nysgerrig og forstår sammenhængen mellem indsats og mål. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, kan dække andre ledelsesområder ind ved behov og har en god fysik.
Du er stabil, troværdig, ansvarsbevidst og fleksibel, trives med at være tæt på driften og har so-lide digitale basisfærdigheder. Du kan drive implementering og forankring af nye digitale løsninger i hverdagen og sikre, at digitalisering bliver til robuste arbejdsgange.
Du forstår vigtigheden af hygiejne og professionel adfærd og ønsker at arbejde et sted, hvor ar-bejdsfællesskab og trivsel prioriteres højt.
Opgaver som skal håndteres i stillingen:
Du har ansvar for forsyningssikkerhed på linnedområdet/patienttøj og den daglige vareforsyning til afdelingerne, herunder bestilling af artikler samt samarbejde med Regionslageret og indkøb.
Du planlægger og koordinerer driften, herunder vagter, bemanding, ferie og afspadsering i samarbejde med medarbejderne, og du sikrer vikardækning og nødvendige rokeringer ved behov.
Du varetager personale- og HR-opgaver, herunder MUS/personalesamtaler, fraværsopfølgning og relevante løn- og statistikopgaver i samarbejde med støttefunktioner.
Du sikrer tydelig delegering og opgavefordeling, understøtter trivsel og et forsvarligt arbejdsmiljø og sikrer overholdelse af overenskomster, lokalaftaler samt gældende regler og regulativer.
Du udvikler samarbejdet med de kliniske afdelinger og øvrige samarbejdspartnere, formidler relevant information og afholder jævnlige team- og personalemøder med tydelig opfølgning. Du understøtter oplæring af nye medarbejdere (6–8 uger) og koordinerer relevant uddannelse fx portørkursus/portøruddannelse, samt bidrager ved behov til flytninger og implementering af gode idéer fra afdelingerne. Du deltager i Servicecentrets udvikling af ledere.
Praktisk: Stillingen er til besættelse 1/8 eller 1/9 – 2026.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Klinisk Forsyning og Logistik er forankret i Servicecentret sammen med de øvrige serviceafdelinger.
Yderligere spørgsmål til stillingen fås hos souschef Nicolai Eriksen, tlf. 51444910 eller funktionschef Peter Johansen, tlf. 29178426
Ansøgning sendes senest 14/6 - 2026.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 25 og 26.
Rigshospitalet er røgfrit, og rygning tillades ikke på hospitalets område.