WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Administrative medarbejdere til Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Antal ledige jobs
10
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Administrative medarbejdere til Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Personalejurister til Koncern HR i Ministeriet for Samfunds-sikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Kontorfunktionær til Familiekontor
Familieretshuset, Afdeling København - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Borgerrepræsentationens Sekretariat søger ny administrativ kollega
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Slots- og Kulturstyrelsen søger administrativ medarbejder til Center for Medier
Slots- og Kulturstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Bliv vagtplanlægger på Ørestad Plejecenter – og få det hele til at gå op!
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Medarbejder til Folketingets Protokol
Folketingets administration - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til Center for Specialundervisning for Voksne i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til Center for Specialundervisning for Voksne i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Specialist til vagtplanlægning i Socialforvaltningen (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København

Administrative medarbejdere til Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Har du erfaring med HR-driftsopgaver fra en offentlig organisation – eller mod på at få en stejl læringskurve? Og vil du være med til at udvikle et nyt Koncern HR, hvor vi samtidig også har travlt med HR-driften?

Så har du mulighed for at søge en spændende stilling som administrativ medarbejder i Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer. Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både til hverdag og under kriser.

Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

Din rolle og dine opgaver
I Ministeriets nye Koncern HR vil vi understøtte hele ministerområdet. Vi er i en spændende udviklingsfase, hvor vi opbygger Koncern HR samtidig med at vi bidrager til opbygning af de organisationer, som vi understøtter. Vi forventer, at Koncern HR kommer til at omfatte mere end 30 medarbejdere, som bliver organisatorisk forankret i departementet.

Du bliver en del af vores nystartede administrative team, hvor du indtil videre får 2-3 dedikerede kollegaer. Udover det administrative team har vi i Koncern HR også oprettet vores rekrutteringsteam samt et personalejuridisk team. Derudover består Koncern HR af en række HR-medarbejdere som snart vil indgå i vores organisering som også omfatter et HR-partnerteam og et udviklingsteam.

Vi leder efter 1-2 nye kollegaer, som blandt andet får til opgave at:

  • besvare vores HR-hovedpostkasse, dvs. henvendelser fra medarbejdere og ledere.
  • oprette nye medarbejdere i vores statslige system (SHR), herunder fremsendelse af ansættelsesbrev, og administrerer vores tidsregistreringssystem (mTime).
  • understøtte lønforhandlinger med lønoplysninger.
  • udføre lønkontrol.
  • administrere ændringer i ansættelsesvilkår, herunder også orlov.
  • administrere orlov, honorar og kørselsgodtgørelse, samt udbetaling af merarbejde, jubilæumsgratiale, ulempegodtgørelse etc.
  • trække data til brug for ledelsesinformation.
Derudover deltager du i vores løbende arbejde med at kortlægge og effektivisere vores processer i Koncern HR. Og du indgår i et tæt samarbejde med resten af Koncern HR, hvor vi lægger vægt på et godt fælles arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden med både udvikling og drift.

Om dig
Du har en relevant uddannelse, fx som kontoruddannet, professionsbachelor eller lignende. Du kan være nyuddannet, men ideelt har du minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling i en statslig organisation.

Vi lægger endvidere vægt på, at du:

  • er struktureret og kan bevare overblikket.
  • er dygtig til at arbejde i løn- og HR-ITsystemer. Erfaring med statslige løn og HR-systemer er en fordel.
  • er grundig og har øje for detaljen.
  • har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer, og møder alle med et godt humør.
Kendskab til ansættelsesvilkår, herunder lønindplacering, i staten er en fordel men ikke et krav.

Du kan trives i en hverdag, der sjældent ser ud, som du havde planlagt.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst, fx organisationsaftale for HK og OAO-fællesoverenskomst.

Stillingen er på fuld tid.

Forventet tiltrædelse er 15. august 2026 eller snarest muligt derefter.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er indtil videre departementet, Slotsholmsgade 12.

Vil du vide mere
Har du lyst til at vide mere om stillingen, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-chef Christina Skaaning på telefonnr. 23 74 25 84, eller souschef Lene Høg Jensen på telefonnr. 21 42 63 45.

Din ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 18. juni 2026 kl. 12.00.

Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.

Vi forventer at holde samtaler den 25. og 26. juni. Eventuelle anden samtaler er endnu ikke planlagt.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Firma Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Følg
Kontaktperson Christina Skaaning
Arbejdsadresse Slotsholmgade
Postnr.: 1216
Kommune København
Telefonnr. 23742584
Ansøgningsfrist 18/06/2026
Valgt stilling