WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Gartnere/grønne medarbejdere til Entreprenørgården i Assens Kommune
Assens Kommune - Assens
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Gartnere/grønne medarbejdere til Entreprenørgården i Assens Kommune
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Anlægsgartner (Grøn) – Vestfyn – Ref. 381
KVR Vikar & Rekruttering Assens - Assens
Ansøgningsfrist: 06/07/2026
favourite-job-icon
Belægningsmedarbejder søges i Assens!
Thorn Vikar A/S - Assens

Gartnere/grønne medarbejdere til Entreprenørgården i Assens Kommune

Værdsætter du frisk luft, frihed og fællesskab? Trives du bedst uden fire vægge omkring dig? Og kan du lide at tage ansvar for egne opgaver og samtidig være en del af et stærkt hold? Så er du måske vores nye kollega på Entreprenørgården!

Entreprenørgården søger gartnere og grønne medarbejdere, der vil være med til at vedligeholde kommunens grønne områder, idrætsanlæg og byrum.

Der er tale om fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt.

Det får du hos os
  • En arbejdsdag i det fri
  • Frihed til at planlægge opgaverne sammen med dit team
  • 35 kolleger i den grønne afdeling i højsæsonen
  • Et stærkt fællesskab med plads til forskellighed
  • Mulighed for kurser og faglig udvikling
  • Et arbejde, hvor du kan se resultatet af din indsats hver eneste dag
Om jobbet Stillingerne er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 07.00-15.45 og fredag kl. 07.00-12.15.

Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Pleje og vedligeholdelse af parker og grønne anlæg
  • Vedligeholdelse af arealer ved institutioner og kommunale bygninger
  • Pleje af vejarealer, pladser og naturområder
Vi laver alt fra den daglige drift til udvikling af nye anlæg og løsninger. Samtidig arbejder vi løbende med at udvikle vores arbejdsmetoder og skabe endnu bedre grønne områder for kommunens borgere.

Vi er en giftfri kommune og arbejder målrettet med bæredygtige løsninger i driften af vores grønne områder.

Du skal deltage i en vagtordning omkring kommunens vintertjeneste. Det betyder, at du, når du har vagt, skal kunne arbejde udenfor normal arbejdstid – også på helligdage og i weekender.

Tiltrædelse snarest muligt.

Hvem er du Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet gartner eller har anden relevant grøn erfaring
  • er engageret og serviceminded
  • er fleksibel og god til at planlægge
  • er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • kan udvise initiativ og har en positiv indstilling til arbejdet – uanset vejret
  • har et godt humør
  • har en god fysik
Kørekort til person-/varebil (kategori B) er et krav. Har du kørekort til påhængskøretøj (BE), er det en fordel.

Hvem er vi På Entreprenørgården er vi 60-70 medarbejdere hen over året, og du bliver en del af den grønne afdeling, som består af omkring 35 medarbejdere i højsæsonen og cirka. 25 medarbejdere om vinteren.

Ud over det grønne område får du kolleger i både vej- og kloakafdelingen, på værkstedet og i administrationen, som har base i Aarup.

Vi har en åben og uhøjtidelig kultur med stor frihed under ansvar. Vi lægger vægt på samarbejde, faglighed og et godt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til fællesskabet.

Vi kan tilbyde
  • Et job i det fri, hvor vejret ikke har betydning for arbejdsglæden – blot det rigtige arbejdstøj
  • Et job, hvor du indgår i et travlt og dynamisk team
  • Mulighed for videreuddannelse gennem kurser
  • En arbejdsplads, hvor vi behandler hinanden med respekt og arbejder aktivt med det gode psykiske arbejdsmiljø
  • Sidemandsoplæring af dygtige og erfarne kolleger
  • Et job, hvor du er med til at repræsentere Entreprenørgården ude blandt borgere og brugere
Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du skal indhente straffeattest inden ansættelse, og at Assens Kommune har røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte holdleder André Ærø på telefon 30 91 45 47.

Ansøgningsfristen er onsdag den 10. juni 2026.

Samtaler afholdes i uge 25.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Firma Assens Kommune Følg
Kontaktperson André Ærø
Arbejdsadresse Rådhus Allé
Postnr.: 5610
Kommune Assens
Telefonnr. 30914547
E-mail andae@assens.dk
Ansøgningsfrist 10/06/2026
Valgt stilling