WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Uddannelses- og Erhvervsvejledningen i Holbæk Kommune
Holbæk Kommune - Holbæk
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Uddannelses- og Erhvervsvejledningen i Holbæk Kommune
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Jyderup Skole søger pædagogisk leder for kompetenceteamet, børnehaveklasse samt SFO1 og 2
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Jyderup Skole søger pædagogisk leder af 1. – 5. årgang
Holbæk Kommune - Holbæk

Afdelingsleder til Uddannelses- og Erhvervsvejledningen i Holbæk Kommune

Vi søger en afdelingsleder med gode samarbejdsevner, som – sammen med dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere – vil være med til at sikre gode rammer for, at vores unge kommer godt videre fra grundskolen og vælger deres egen vej i uddannelse og job.

Uddannelses- og Erhvervsvejledningen er en del af området Unge- Integrationsindsatsen i Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice. Det betyder, at du bliver en del af et attraktivt lederfællesskab med nysgerrige og hjælpsomme lederkollegaer, som har opgavefællesskaber på tværs af indsatser.

Om jobbet

Du får personaleansvar for engagerede og selvstændige uddannelsesvejledere, psykologer, ungeguider og administrative – med en bred vifte af faglige kompetencer.

Du får du følgende overordnede ansvarsområder:

  • Uddannelses- og Erhvervsvejledningen
  • Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland (UPCN), hvis kerneydelse består i at understøtte trivsel og mindske frafald blandt elever på Ungdomsuddannelserne
  • Elevtjenesten, Ungeguider, Brobygning og frivillige mentorer

Kommunalbestyrelsen har et stærkt fokus på, at vi – i Holbæk Kommune – skal blive bedre til at få vores unge i uddannelse eller job. Det gør vi fx gennem Ungeløftet, som UU er en vigtig bidragyder til. Dette kræver, at du trives med at være udadvendt og opsøgende ift. skabe relationer med samarbejdspartnere, medarbejdere og lederkollegaer.

I Holbæk Kommune er vi rigtigt gode til at få unge i juniormesterlære. Job før uddannelse er i det hele taget stærkt motiverende motiverende for en del af de unge. Det er et ændret fokus for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, som også kræver en øget dialog med forældrene, som ofte er retningsgivende for den unges valg. Hvordan dette element kan styrkes, vil også være en opgave for dig – sammen med medarbejdere og samarbejdspartnere.

UPCN skal i gang med at udvikle kompetenceopbygning for vejledere i de deltagende uddannelsesinstitutioner og kommuner. Du skal understøtte teamet og koordinatoren i dette.

Der er stærke og gode samarbejdspartnere, som du og Uddannelses- og Erhvervsvejledningen kan trække på, fx:

  • Læring og Trivsel (skolerne)
  • Ungdomsuddannelserne (fx Slotshaven, Stenhus, NEG, FGU og STU m.fl.)
  • Ungeindsatsen på arbejdsmarkedsområdet
  • Børn og Familier (myndighed på børn og unge området under 18 år)
  • Voksne, Handicap og Psykiatri (myndighedsområdet for dem under 29 år)
  • UngHolbæk (Ungdomsskolen m.m.)
  • Jobplaneten (fritidsjobindsatsen) og juniormesterlæreordningen

Om dig

Det allervigtigste er, at du har en lyst til at være leder – det vil sige, at:

  1. du er nysgerrig på andre mennesker og hvad der motiverer dem
  2. du godt kan lide at organisere opgaven efter de kompetencer, der forefindes
  3. du hjælper dine kollegaer først – og at du spørger om hjælp, når du har brug for det
  4. du har et bud på, hvordan man kan påvirke adfærd og kultur
  5. du udviser tillid, før du får vist tillid
  6. du er bevidst om, at du er en vigtig person i et godt psykisk arbejdsmiljø
  7. du kan sætte retning og skabe motivation gennem medinddragelse, dialog og feedback
  8. du har et bud på, hvordan dialog og inddragelse af unge, kan udvikle opgaveløsningen
  9. du har et øje for at gøre komplicerede ting simple
  10. du har succes gennem andre

Holbæk Kommunes borgersyn driver vores adfærd og det, vi sætter i gang, skal være i tråd med det:

  • Vi ser borgerne og deres netværk som aktive i løsningen af opgaverne. Vi tager udgangspunkt i borgernes styrker og ressourcer for i fællesskab at skabe den bedst mulige hverdag
  • Vi møder borgerne med respekt og nysgerrighed, så vi sammen kan skabe de bedste løsninger i dag og i fremtiden
  • Vi er let tilgængelige, og vi gør os umage for at skabe en god og meningsfuld dialog med borgerne
  • Vi arbejder tværfagligt og tør gå nye veje for at skabe de bedste løsninger, der har betydning for borgerne og fællesskabet
  • Borgerne skal opleve, at vi er én samlet organisation

Ansøgningsfrist: søndag den 14. juni 2026 kl. 23.59.

Første samtalerunde finder sted onsdag den 17. juni og anden samtalerunde finder sted onsdag den 24. juni. Der udarbejdes personprofiler på kandidater, der inviteres til anden samtalerunde, i perioden mellem de to samtaler.

Forventet tiltrædelse er d. 1. august 2026 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er på fuld tid.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Firma Holbæk Kommune Følg
Kontaktperson Ulf Larsen
Arbejdsadresse Kanalstræde
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 72361124
E-mail ulfll@holb.dk
Ansøgningsfrist 14/06/2026
Valgt stilling