Vi er en SFO med en normering på 60 børn i alderen 6-10 år. Teamet i SFO består af to pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og en pædagogstuderende, hvor der er plads til dig.
Vi er en SFO, som prioriterer bevægelsen og kreativitet højt i vores hverdag. Vi ligger desuden i et naturskønt område med let adgang til både skov og hav. Vi har adgang til stadion, hal og gymnastiksal samt skolens øvrige faglokaler. Vi lægger stor vægt på den gode relation til børnene og holder af et anerkendende samspil med børnene og hinanden som kolleger. Vi vægter også at lave så god en overgang mellem skole og SFO som muligt og samarbejder på daglig basis med lærerne herom. I vores pædagogiske arbejde lægger vi vægt på, at børnene skal kunne udfolde sig og samtidig understøtte udviklingen af hjælpsomhed og ansvar for hinanden og vores omgivelser.
Åbningstiden i SFO er hver morgen fra kl. 06.15-08.00. Mandag - onsdag fra kl. 12.45-17.00, torsdag fra kl. 11.30-17.00 samt fredag fra kl. 11.30-16.00. Din arbejdstid vil blive delt mellem morgen- og eftermiddagsvagter, men der kan efter ønske blive mulighed for vikartimer i skoledelen.
Vi søger dig som:
Vi kan tilbyde dig:
Har du spørgsmål til stillingens indhold, kan du kontakte pædagogisk leder Sabine Kristensen på tlf.: 30 52 03 30.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Ansøgningsfristen er onsdag den 17. juni 2026.
Samtaler forventes gennemført mandag d. 22. juni 2026 fra kl. 16.00.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
| Firma | Mariagerfjord Kommune Følg |
| Kontaktperson | Sabine Kristensen |
| Kommune | Mariagerfjord |
| Telefonnr. | +4530520330 |
| Ansøgningsfrist | 17/06/2026 |