WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere søges til botilbuddet Fasanlunden på 30-37 timer.
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere søges til botilbuddet Fasanlunden på 30-37 timer.
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
årsvikariat - støtte i egen bolig
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg

Pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere søges til botilbuddet Fasanlunden på 30-37 timer.

Pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere søges til botilbuddet Fasanlunden på 30-37 timer.

Botilbuddet Fasanlunde er et nyopstartet og moderne botilbud med funktionelle fysiske rammer centralt beliggende på Frederiksberg, hvor pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer mødes, styrkes og tænkes sammen til gavn for husets beboere, som er voksne borgere med kognitive og multiple funktionsnedsættelser.

Målgruppen

På Fasanlunden etablerer vi en specialiseret afdeling for voksne i alderen 18-35 år, med multiple funktionsnedsættelser, og i august i år åbner vi otte nybyggede boliger i husets stueetage – indrettet specifikt efter denne målgruppes behov. Afdelingen indeholder otte boliger i nye, moderne rammer med fælles køkken og stue og med udgang til terrasse og egen have. Alle rum er indrette og møbleret med de rette APV-hjælpemidler.

Vi søger derfor engagerede medarbejdere, der har lyst til at være med helt fra starten til at sætte retning for kultur, samarbejde og faglig praksis, og være med til at skabe et trygt, meningsfuldt og fagligt stærkt botilbud for unge voksne med komplekse støttebehov.

Vi arbejder vi ud fra en recovery orienteret tilgang, hvor vi har fokus på beboernes håb og drømme for eget liv. Relationer, kommunikation og faglig refleksion er centrale elementer i vores tilgang. Den pædagogiske tilgang er helhedsorienteret og vi lægger vægt på kommunikation, ADL-træning, sansestimulering og en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor borgernes individuelle behov er styrende. 

Som medarbejder bliver du en vigtig del af et tværfagligt fællesskab, hvor pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser går hånd i hånd, og hvor der er plads til både faglig fordybelse og fælles læring. Der er planlagt relevant kompetenceudvikling og vidensdeling i opstartsfasen. På Fasanlunden får du en central rolle i opbygningen af den pædagogiske og sundhedsfaglige praksis samt hverdagsstruktur omkring borgerne. 

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • At arbejde med fokus på trivsel, udvikling og tryghed
  • At arbejde med low arousel gennem dialogværktøjet LA2U.
  • At planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser
  • At yde professionel personlig pleje og omsorg med fokus på værdighed og tryghed
  • At hjælpe med personlig hygiejne, ernæring og medicinhåndtering
  • At arbejde med kommunikation, herunder alternativ og supplerende kommunikation (fx sansesignaler, mimik og kropsudtryk)
  • At bidrage aktivt til faglige refleksioner og udvikling af metoder
  • At dokumentere indsatser og observationer af praksis i relevante systemer

Hvad vi tilbyder som arbejdsplads

Hos os får du mulighed for at blive en del af noget nyt – og gøre en reel forskel fra dag ét. Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at være med til at opbygge et helt nyt botilbud
  • Indflydelse på kultur, arbejdsgange og faglige metoder
  • Et tværfagligt miljø, hvor pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiver vægtes lige højt
  • Grundig introduktion og individuel oplæring
  • Løbende faglig sparring og kompetenceudvikling
  • En hverdag præget af variation, nærvær og mening
  • Et engageret og ambitiøst kollegafællesskab med fokus på samarbejde og arbejdsmiljø

Vores forventninger til dig som medarbejder

Vi forventer, at du:

  • Er pædagogisk eller sundhedsfagligt uddannet
  • Har erfaring med – eller stor motivation for – arbejdet med målgruppen
  • Arbejder fagligt reflekteret, ansvarligt og bidrager med nysgerrighed på praksis
  • Har en rolig, tålmodig og anerkendende tilgang i mødet med borgerne
  • Trives i et miljø, hvor ikke alle rammer er fastlagt endnu
  • Kan arbejde både selvstændigt og tæt sammen med kollegaer
  • Har lyst til at bidrage aktivt til opbygningen af et stabilt, trygt og udviklende tilbud

Arbejdstid og ansættelse

Stillingen består af dag- og aftenarbejde, samt arbejde på helligdage og hver anden weekend. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00. 

Ansøgningsfrist er d.14. juni. Stillingerne er til besættelse fra d.1. august eller snarest derefter, og ansættelsen kan være på fuld tid eller deltid efter aftale og ønske. Samtaler afholdes løbende i ugerne 25 og 26. 

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lone Birkebæk på mobil 28985040.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Firma Frederiksberg Kommune Følg
Kontaktperson Lone Birkebæk Andersen
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. +45 28 98 50 40
Ansøgningsfrist 14/06/2026
Valgt stilling