Sygeplejerske til Dermatologisk Ambulatorium D41 – Bispebjerg Hospital32–35 timer/uge · Tiltrædelse 15. august eller 1. september 2026 Vil du arbejde med højt specialiseret dermatologisk sygepleje i et ambulatorium med stærk faglighed, gode kolleger og en varieret hverdag? Så er denne stilling noget for dig.
Om stillingen Som sygeplejerske hos os bliver du en del af et velfungerende team, hvor vi arbejder tæt sammen om patientforløbene. Vi behandler patienter med blandt andet hudkræft, psoriasis, GVH, atopisk dermatitis og sklerodermi. Du vil starte med at blive oplært i infusions- og fotoferesebehandlinger, og derefter i andre funktioner i ambulatoriet. I forbindelse med fotoferese samarbejder vi med Rigshospitalet, hvilket betyder at du er på Rigshospitalet ca. én gang ugentligt, hvor du behandler patienter fra både hæmatologisk og sjældnere pædiatrisk afdeling.
Erfaring fra specialet er en fordel, men ikke en betingelse. Derimod er engagement, empati, humor og arbejdsglæde vigtige forudsætninger. Målet for os er, at vi hver især og sammen bidrager til at udføre dermatologisk sygepleje i topklasse til gavn for vores patienter. Din daglige arbejdstid vil ligge i tidsrummet 8.00-15.00 eller 7.30-14.30, alt efter hvilken funktion du er i.
Vi er 14 sygeplejersker og vi vil gøre vores allerbedste for, at du bliver en del af vores team. Det er vigtigt for os, at alle i ambulatoriet føler sig hørt og set, samt er gode holdspillere.
Som nyansat vil du derudover indgå i weekendvagter på sengeafsnittet svarende til to dagvagter hver 8. uge eller sjældnere.
Sygeplejeopgaver i ambulatoriet- Infusions- og fotoferesebehandling
- Lysterapi (selvstændige behandlinger)
- Mohs-kirurgi og hudkræftforløb
- PDT-behandling
- Patientvejledning og rådgivning
- Laserbehandlinger, herunder selvstændige behandlinger med IPL og ND-yag
- Røntgenbehandling til patienter med benigne hudsygdomme
- Behandling af hyperhidrose patienter, herunder botox og miradry behandlinger
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder- Et stærkt fagligt miljø med specialiserede funktioner
- Et individuelt tilpasset introduktionsprogram
- Fleksibilitet og fokus på balance mellem arbejde og privatliv
- Løbende kompetenceudvikling
- En arbejdsplads med høj trivsel og kollegial opbakning
Ansøgning Ansøgningsfrist:
Fredag d. 19. juni 2026 kl. 12.00 Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge os, er du velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Helle Stjernholm Daugbjerg 6114 3667
✉️
helle.stjernholm.daugbjerg@regionh.dk