Kan du levere strategisk presserådgivning til udenrigsministeren og Udenrigsministeriets topledelse? Har du en rolig hånd i tilspidsede situationer? Vil du bidrage til at kommunikere Danmarks udenrigspolitiske prioriteter i Danmark og internationalt? Så er det måske dig, vi søger. Udenrigsministeriet søger en pressechef, som både skal rådgive udenrigsministeren og ministeriets topledelse. Pressechefen står i spidsen for et presseteam på en håndfuld presserådgivere og en taleskriver.
Pressechefen har ansvaret for håndteringen af alle udenrigsministerens pressesager. Det gælder alt fra dag-til-dag henvendelser fra journalister og pludseligt opståede sager til opsætning af interviews, omtale af rejser og ministerens langsigtede prioriteter.
Presseteamet leverer gennemarbejdet pressemateriale til alle arrangementer, rejser mv. samt indlæg, taler og anden kommunikation. Pressechefen og de øvrige presserådgivere deltager på skift i ministerens rejser, hvorfor der må forventes en del rejseaktivitet i stillingen.
Pressechefen er også ansvarlig for håndtering af departementale pressesager i Udenrigsministeriet. Dette er en betydelig del af porteføljen og indbefatter bl.a. sager om borgerservice og aktindsigter.
Pressechefen skal sikre god ledelse, så teamet leverer på et højt fagligt niveau og trives i det daglige. Pressechefen har formelt personaleansvar for medlemmerne i teamet og er ansvarlig for Udenrigsministeriets pressevagt, herunder vagtplaner og koordination med HR, og løbende afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler.
Presseteamet er placeret i Udenrigsministeriets Minister- og Ledelsessekretariat, og pressechefen refererer til kontorchefen i Minister- og Ledelsessekretariatet. Pressechefen skal derfor kunne samarbejde med mange forskellige aktører i centraladministrationen og Udenrigsministeriet, herunder udenrigsministeren, ministerens særlige rådgivere, ministeriets direktion, ministersekretærer, fagkontorer og ambassader.
Om dig- Du har en bred forståelse for af Udenrigsministeriets ressortområde og en god indenrigspolitisk forståelse.
- Du har en solid indsigt i arbejdsgangene i et ministerium, centraladministrationen og kan sikre rettidige leverancer af høj kvalitet. Det vil være en stor fordel at have erfaring med spændingsfeltet mellem embedsværk, presse og politik.
- Du har erfaring med politisk kommunikation og skriver godt på både dansk og engelsk.
- Du har et godt netværk blandt journalister i Danmark og eventuelt også internationalt.
- Du kan bevare overblikket i tilspidsede situationer, holde mange bolde i luften samtidig og er god i sociale sammenhænge.
- Du har god dømmekraft og tør tage ordet også over for centrale beslutningstagere.
- Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende, arbejdsom og en holdspiller med stort H.
- Du har erfaring med teamledelse og kan interagere naturligt med aktører på alle niveauer i Udenrigsministeri.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst svarende til chefkonsulent med personaleansvar. Du vil have pressebagvagt, hvilket honoreres med et funktionstillæg. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring. Ansættelse er uden forflyttelsespligt.
Der er mulighed for hjemmearbejde i begrænset omfang.
Det er en forudsætning for ansættelse i Udenrigsministeriet, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet. Forventet ansættelsesdato er 1. august 2026.
Ansøgning Ansøgningsfristen er fredag den 12. juni 2026.
Stillingen søges under ”ledige stillinger” på www.um.dk. Du søger under ”job” på
http://www.um.dk/. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v.
Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte nuværende pressechef for udenrigsministeren Victor Boysen på
vicboy@um.dk / 20 18 95 93 eller kontorchef for Minister- og Ledelsessekretariatet Anders Vestergaard Kaldan på
andhel@um.dk / 3392 1714. I forhold til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte chefkonsulent i HR Eva Bagge Steenberg på 3392 1643
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.
Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.