WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til Direktionssekretariatet på Statens Serum Institut
SSI - København
Antal ledige jobs
67
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til Direktionssekretariatet på Statens Serum Institut
SSI - København
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Ambitiøse studenter til stabsfunktioner i Danmarks største styrelse
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Labtrainee (Studentermedhjæper) til Lab 16 på EK - Erhvervsakademi København
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til aktindsigtsteamet i Jura, Skatteproces og Forvaltningsret
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Student til Grønt Politisk Center (GPC) i Finansministeriet
Finansministeriets Departementet - København
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Center for Digitalisering, Data og Analyse i Socialforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Jura, Skattefaglig afdeling
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 16/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til forskningsprojektet ”Børnehaver i Bevægelse”
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Student til energidata og statistik
Energistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Talstærk student søges til analyser på udlændinge- og integrationsområdet
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade - København
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
To juridiske studenter til Kontor for Arbejdsret og Jura i Beskæftigelsesministeriets departement
Beskæftigelsesministeriet - København

Studentermedhjælpere til Direktionssekretariatet på Statens Serum Institut

Kunne du tænke dig at arbejde med spændende og alsidige opgaver inden for jura, politik og direktionsbetjening? Og vil du være en del af en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø, gode og engagerede kollegaer samt en uformel omgangstone? Så er det måske noget for dig at blive studentermedhjælper i Direktionssekretariatet på Statens Serum Institut (SSI), hvor vi lige nu søger 1-2 studentermedhjælpere.

Din hverdag hos os

Vi lægger vægt på tillid, ansvar og samarbejde, hvilket selvfølgelig også gælder vores studentermedhjælpere. Du vil derfor få stor indflydelse på, hvordan du vil løse og prioritere dine opgaver, ligesom du løbende vil tildeles større selvstændigt ansvar. Du vil få en hverdag med stor kontaktflade i Direktionssekretariatet, og du vil derudover skulle indhente bidrag til opgaveløsningen fra vores kollegaer på instituttet og eksterne samarbejdspartnere. Der er altid mulighed for sparring med ledelse og kollegaer.

Dine arbejdsopgaver vil være varierende og bl.a. bestå i:

  • Håndtering af borgerhenvendelser
  • Behandling af aktindsigtssager
  • Direktions- og departementsbetjening
  • Forberedelse, afvikling og opfølgning af møder
  • Journalisering af egne og sektionens sager
  • Udarbejdelse af notater, præsentationer, interne procedurer mv.
  • Div. praktiske og administrative opgaver, fx print af mødematerialer, forplejning, planlægning og afvikling af arrangementer, afhentning af gæster i vores reception og lignende.
Organisatorisk bliver du en del af sektionen Direktionssekretariatet og vil ud over ovennævnte opgaver også indgå i sekretariatets øvrige opgaveløsning eller bidrage til opgaver i afdelingens andre sektioner.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har minimum 2 år tilbage af dit studie. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra offentlig administration og gerne inden for ledelses- eller departementsbetjening, men det er ikke et krav.

Vi lægger desuden vægt på, at du tager initiativ, har evne og lyst til at samarbejde med mange faggrupper og at du kan omstille dig til skiftende fokusområder og varierende arbejdsopgaver. Du er proaktiv og selvstændig ift. din opgavevaretagelse, men ved også, hvornår du har brug for at bede om hjælp og sparring.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job hos SSI, der er internationalt anerkendt for at løse væsentlige nationale og globale sundhedsopgaver. På SSI prioriteres faglig udvikling og sparring højt. Du vil opleve at du kan være med til at gøre en positiv forskel for SSI’s dygtige medarbejdere og bidrage til en organisation, der arbejder med vigtige samfundsdagsordener som antimikrobiel resistens, smitsomme sygdomme, beredskab og forskning – alt sammen med det formål at styrke folkesundheden og skabe værdi for samfundet.

Vores hverdag er præget af mange forskellige opgaver, åbne døre og et stærkt og bredt samarbejde.

SSI har en velfungerende personaleforening og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og Campus rummer endda både en tennisbane og egen børneinstitution.

SSI er placeret centralt beliggende i København med gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

Om Direktionssekretariatet

Du bliver en del af afdelingen Direktionssekretariatet, som har til hovedopgave at understøtte SSI’s faglige områder bedst muligt og medvirke til realisering af SSI’s mission om at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.

Direktionssekretariatet er bl.a. ansvarlig for instituttets juridiske arbejde, understøttelse af forsknings- og fondsaktiviteter, departementsbetjening, strategiarbejde og kommunikation, herunder presse, hjemmeside, sociale medier og intranet.

I Direktionssekretariatet sætter vi stor pris på at have en uformel omgangstone, et godt kollegaskab og sammenhold, hvor vi hjælper hinanden.

Vi har fælles morgenmad en gang om måneden og deltager i sociale arrangementer på SSI såsom sommerfest, oktoberfest og julefrokost.

Vi er ca. 25 ansatte i afdelingen, og du bliver en del af en sektion med fem faste medarbejdere, to studentermedhjælpere og en sektionsleder.

Om ansættelsen

Vi forventer, at du kan arbejde ca. 15 timer om ugen i gennemsnit. Vi er fleksible i eksamensperioder.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til specialkonsulent Frederikke Kjær Ramsby på tlf. 3268 3748, PA/chefkonsulent Tine Skovmøller på tlf. 32683258 eller sektionsleder Mathilde Winkel Madsen på tlf. 3268 8596.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26 og 27. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Firma SSI Følg
Kontaktperson Mathilde Winkel Madsen
Arbejdsadresse Artillerivej
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. +4532688596
E-mail mawm@ssi.dk
Ansøgningsfrist 21/06/2026
Valgt stilling