Vil du være med til at forme fremtidens pædagoger gennem stærk pædagogisk viden, solid faglighed og tydelig professionsrettet undervisning? Brænder du for at udvikle undervisning, hvor teori og praksis mødes, og hvor de studerende træner deres professionelle dømmekraft og handlekompetence i arbejdet med børn, unge og voksne? Så er det måske dig, vi leder efter.
Pædagoguddannelsen i Odense søger en adjunktvikar/lektor til en tidsbegrænset stilling i uddannelsens grundfaglighed med tiltrædelse 1. august 2026.
Det her skal du glæde dig til
Du bliver en del af et engageret uddannelsesmiljø, hvor de studerende er omdrejningspunktet.
Sammen udvikler vi studieforløb, der forbinder teori og praksis, styrker studieglæde og skaber tydelig progression i kompetencer. Du vil få ansvaret for undervisning af de studerende, indgå i projektarbejde og være en aktiv medspiller i udviklingen af pædagoguddannelsen.
Som underviser på Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg medvirker du til at skabe et godt studie- og arbejdsmiljø for ca. 1400 studerende og 50 uddannelsesfaglige medarbejdere fordelt på Campus Odense og Campus Svendborg.
Du kan læse mere om os her.
Hvad vi leder efter
Vi søger en fagligt stærk og engageret kollega, der kan undervise bredt i almen pædagogik med fokus på etablering og udvikling af pædagogiske miljøer. Du skal kunne skabe undervisning, der hjælper de studerende til at forbinde pædagogiske teorier og metoder med professionel dømmekraft, etisk ansvarlighed og handlemuligheder i praksis.
Du skal desuden kunne inddrage samfundsmæssige sammenhænge som rammer, styring og samarbejdsformer omkring børn, unge og voksne, og du skal kunne skabe en tydelig sammenhæng mellem undervisning og praktik. Det gør du ved at arbejde med praksisnære problemstillinger, inddrage empiri og erfaringer fra feltet og understøtte de studerendes refleksion over professionel handling, herunder begrundelser, konsekvenser og alternative pædagogiske valg.
Som underviser forventes du at kunne
Vi forventer, at du
Ansættelse
Du ansættes i perioden 1. august 2026 eller hurtigst mulig herefter. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge
Dit primære ansættelsessted vil være i Odense og Svendborg, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre lokationer i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Du vil referere til uddannelses- og forskningslederen på Pædagoguddannelsen i Odense.
Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.
Bliver du ansat som lektor, ser vi gerne, at du er lektorbedømt efter stillingsstrukturen fra 2013.
Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.
Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.
UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.
Flere oplysninger
Såfremt du har spørgsmål eller behov for uddybende information om stillingen, kan du kontakte uddannelses- og forskningsleder Agnete Lyngbye Kramme på telefon 29 38 60 62.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning sammen med CV, relevante eksamensbeviser samt publikationsliste elektronisk via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 14. juni 2026.
Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 24. juni 2026.
| Firma | UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Følg |
| Kontaktperson | Agnete Kramme |
| Arbejdsadresse | Niels Bohrs Allé |
| Postnr.: | 5230 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | +4529386062 |
| agkr@ucl.dk | |
| Ansøgningsfrist | 14/06/2026 |