Vi søger to nye profiler indenfor værtskab, litteratur og tværgående projekter på BIBLIOTEKET på Rentemestervej. Du er vært af natur og begejstres af at formidle, debattere og tale om litteratur samtidig med at du bidrager til at arrangere aktiviteter på højt niveau for og med københavnerne.
Vi tilbyder- mangeartede opgaver, hvor du kommer helt tæt på litteratur og bydelens borgere
- en unik arbejdsplads i et kombineret bibliotek og kulturhus
- indflydelse på egen hverdag, og på hvordan opgaverne løses indenfor de rammer, vi har i forvaltningen
- muligheden for at være en del af et stort og meget levende hus
- dygtige, sociale og fagligt stimulerende kolleger
- mange muligheder i en organisation i konstant udvikling.
Om begge stillinger Vi har på BIBLIOTEKET en ambition om at være på forkant, og du skal derfor være opsøgende og dygtig til at planlægge. Du skal have gode samarbejdsevner og kunne forstå og formidle problemstillinger enkelt og effektivt, både skriftligt og mundtligt. Det er ligeledes vigtigt, at du kan bevare overblikket i en alsidig og omskiftelig hverdag. Det forventes, at du arbejder struktureret, og overholder deadlines. Du skal have lyst til at arbejde i et stort og travlt hus med mange kolleger, funktioner og have lyst til primært at arbejde med voksne som målgruppe.
Biblioteksvært med fokus på litteraturformidling og voksenarrangementer – dine vigtigste opgaver Du elsker litteratur og brænder for at formidle læselyst og litterære tendenser, hvor du samtidig
- opsøger og opdyrker nye samarbejder
- planlægger aktiviteter og har ansvaret for kommunikationen
- afvikler arrangementer
- indgår i den daglige drift af huset og bidrager til udviklingsopgaver
- udarbejder budget og regnskab, når vi ansøger fonde og om tilskud.
Biblioteksvært med særlige kompetencer inden for projektledelse – dine vigtigste opgaver Du er nysgerrig og undersøgende på litteratur og balancerer opgaven som vært og formidler samtidig med, at du har lyst til at arbejde med tværgående projekt i bydelen og hele forvaltningen. Du kommer til at
- indgå i det daglige arbejde med litteraturformidling og værtskab i huset
- arbejde med projekter som er tværgående og involverer de øvrige bydele
- lede projekter fra ide til implementering, hvis formål er at komme med nye initiativer og skabe sammenhæng til vores eksisterende tilbud og aktiviteter
- deltage i arbejdsgrupper på tværs af Københavns Biblioteker
- tage del i planlægning og afvikling af arrangementer.
Er det dig? Det er vigtigt, at du trives og indtager værtsrollen samt er komfortabel med at være opsøgende og arbejde relationelt, så vi i fællesskab udvikler en rar atmosfære, hvor publikum føler sig velkomne. Du skal kunne se dig selv i København Bibliotekers strategi og fokus. For at bestride begge stillinger, stiller vi krav om, at du
- er uddannet bibliotekar DB, cand.scient.bibl., cand.mag. i litteraturvidenskab, litteraturhistorie, informationsvidenskab eller -studier
- har minimum et års dokumenteret erfaring med litteraturformidling
For stillingen som biblioteksvært med projektlederkompetencer er det et krav, at du har dokumenteret erfaring med projektledelse.
Derudover forventer vi, at du
- er dygtig til formidling og behersker forskellige kommunikationsværktøjer
- er udadvendt og god til at indgå i nye relationer med såvel kolleger som samarbejdspartnere i bydelen og på tværs af byen
- kan arbejde med værtskabsprincipper og relationelt værtskab, hvilket betyder, at du møder forskellige mennesker i øjenhøjde på tværs af køn og alder
- har lyst til både at udvikle og sikre vores mange tilbud og kulturelle aktiviteter sammen med kolleger
- finder glæde i detaljer, orden og systematik, og har en positiv attitude og højt humør
- kan navigere i kaos og træffe beslutninger selvstændigt, og er omstillingsparat og fleksibel
- kender til Cicero som arbejdsredskab – og kan benytte systemet både via cloud på forskellige devises og via din pc.
Om Kultur og Fritid Bispebjerg Kultur og Fritid Bispebjerg er en af 10 decentrale organisatoriske enheder i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommune. Enheden samler bibliotek, idrætsanlæg og kulturhuse i bydelen Bispebjerg. Vi arbejder med at udvikle kultur- og fritidsoplevelser i samarbejde med borgere og brugere – fra det nære i hverdagen til det storslåede.
Løn- og ansættelsesvilkår Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst på 30 timer ugentligt. Dit primære arbejdssted er BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76, men du skal indimellem forvente at løfte arbejdsopgaver på tværs af øvrige huse og andre steder i byen. Vi har bemandet åbningstid om aftenen og i weekenden (både lørdag og søndag), hvor du som udgangspunkt vil indgå i vagtrul med weekendvagter hver 4. uge. Du skal forvente en fleksibel arbejdsuge med skiftende arbejdstider og -opgaver på tværs af flere biblioteker. Tiltrædelse ønskes den 1. september 2026. Vi indhenter børneattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte litteraturformidler Felix Rothstein på 21 13 77 87 onsdag-torsdag i tidsrummet kl. 10-11.00.
Søg via linket senest mandag den 15. juni 2026 Vi forventer at afholde 1. samtaler fredag den 26. juni og mandag den 29. juni. Det vil være en case, som skal forberedes forud for første samtale. Eventuel 2. samtale vil blive afviklet i uge 27.
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.