Stenløse hjemme- og sygepleje søger social- og sundhedsassistent til aftenvagt senest pr. 1. august 2026
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
Plejecenter Hyrdevænget søger social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til dagvagt
Egedal Kommune - Egedal
Stenløse hjemme- og sygepleje søger social- og sundhedsassistent til aftenvagt senest pr. 1. august 2026
Vil du være med til at skabe en hverdag i verdensklasse for Egedal Kommunes borgere, så se her hvad vi kan tilbyde…
Stenløse hjemme- og sygepleje oplever både et øget borgerindtag og kompleksitet i forløbene - derfor søger vi en ansvarsbevidst og fleksibel social- og sundhedsassistent, primært til aftenvagt mandag og tirsdag og med weekendvagt hver 2. weekend i ulige uger.
I Stenløse hjemme- og sygepleje arbejder vi i teams, som består af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vi har daglige triage- og koordineringsmøder ved vagtstart og ugentlige borgermøder både dag og aften. Herudover har vi vores egne sygeplejersker og rehabiliteringskonsulent ansat. Vi er løbende uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, social- og sundhedshjælperelever samt sygeplejestuderende.
Stillingens nøgleopgaver I Stenløse hjemme- og sygepleje samarbejder vi med borgerne og pårørende om at skabe et godt og langt hverdagsliv i egen bolig. Vi har fokus på hverdags-rehabilitering, koordinering, en god helhedsoplevelse for borgeren samt et godt tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder med helhedspleje, så du varetager delegerede sygeplejeopgaver, udover den personlige pleje. Disse opgaver får vi løbende flere af.
Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner - både i det nære samarbejde og det tværfaglige. Fleksibilitet er en vigtig faktor i hverdagen, da det daglige arbejde kræver en høj grad af omstillingsparathed.
Vi ønsker, at du
Er nysgerrig, opsøgende og besidder høj faglighed - gerne med erfaring fra lignende stilling
Kan arbejde selvstændigt og samarbejde med øvrige faggrupper
Er mødestabil - fordi vi er bedst når vi alle er her og vi vil det bedste for vores borgere
Er interesseret i god dokumentation i CURA og har kendskab til IT på brugerniveau
Evner at skabe overblik og struktur
Vi tilbyder
God trivsel - det er vi kendt for, med tryghed/åbenhed og højt til loftet
Rig mulighed for medinddragelse
Bredt tværfagligt samarbejde
Grundig introduktion og oplæring - herunder fælles introduktion med fokus på medicin, hygiejne og dokumentation sammen med andre nyansatte kollegaer
Fokus på kontinuerlig faglig udvikling, i form af kurser og kompetenceudviklingsplan i samarbejde med din leder og vores sygeplejefaglige koordinator
To nærværende og lyttende ledere med fokus på din trivsel
Personalegoder og rabataftaler med mange butikker
Yderligere oplysninger Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, med weekendvagt hver 2. weekend i ulige uger - hvis du ønsker et andet timetal, så finder vi også en løsning på det. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte leder Dorte Sommer på telefon 7259 7502 eller på mail dorte.sommer@egekom.dk eller leder Mette Meyer Loft på telefon 2310 8332 eller på mail Mette.Loft@egekom.dk.
Ansøgningsfristen er den 19. juni 2026, men vi forventer at afholde samtaler løbende, dog senest i uge 26. Ansættelse efter nærmere aftale.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk. Vil du høre, hvordan det er at arbejde hos os? I filmen nedenfor fortæller vores medarbejder Stina, hvorfor hun er glad for at arbejde inden for sundhedsområdet i Egedal Kommune, og hvad der gør arbejdet meningsfuldt i hverdagen.