WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/07/2026
favourite-job-icon
Dagmedarbejder med høj faglighed og stærke relationskompetencer søges til afdeling Kernehuset
Region Midtjylland - Norddjurs
Antal ledige jobs
5
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/07/2026
favourite-job-icon
Dagmedarbejder med høj faglighed og stærke relationskompetencer søges til afdeling Kernehuset
Region Midtjylland - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Møllebækken søger timelønnede tilkaldevikarer
Region Midtjylland - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Møllebækken søger en fagligt stærk medarbejder til at skabe en meningsfuld hverdag for vores børn og unge
Region Midtjylland - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Børne– og Ungecentret Norddjurs (BUCN) søger en pædagog eller anden relevant faglig baggrund til vores ungeafdeling Plus2
Børne- og Ungecentret Norddjurs - Plus 2 - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Undervisere til STU Norddjurs
Socialchef området - Norddjurs
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Dagmedarbejder med høj faglighed og stærke relationskompetencer søges til afdeling Kernehuset

Høj faglighed i et sammentømret team 

Da vores nuværende dagmedarbejder er blevet tilbudt en ny stilling som arbejdsplanlægger i DOK, søger vi nu en ny kollega, der med høj faglighed, stærke relationskompetencer og engagement, vil være med til at skabe tryghed, stabilitet og trivsel, der fremmer udvikling – og sætte positive aftryk i de unges liv. 

Som vores nye dagmedarbejder kan du se frem til en hverdag i et fagligt stærkt miljø med ca. 80 kollegaer fordelt ud på fire afdelinger på samme matrikel lidt uden for Glesborg by, der rummer et hav af faciliteter fordi vi ved, at de bedste rammer for vores unge skabes gennem et godt arbejdsmiljø, samarbejde, sparring og fælles engagement. 

”Et godt arbejdsmiljø skaber et godt behandlingsmiljø.” 

Vores tilgang til de unge hviler primært på grundantagelserne i kognitiv adfærdsterapi, MI, ART, LA2, MOVE, Skole og værksteds undervisning. Vi arbejder professionelt og målrettet med den enkelte unge og tilpasser indsatsen til individuelle behov, udfordringer og ressourcer. 

En meningsfuld hverdag med de unge i centrum 

Vi tilbyder en arbejdsplads med et uhøjtideligt fællesskab, hvor vi vil hinanden – og hvor relationen til de unge er kernen i vores arbejde. 

Vores udgangspunkt er et positivt og omsorgsfuldt menneskesyn, der bygger på troen, at mennesker gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger de har. 

Som dagmedarbejder bliver du en vigtig voksen i de unges hverdag. Du skal kunne skabe struktur, være den røde tråd i en hverdag præget af logistik, aftaler, koordinering og relationelt arbejde. Du hjælper med morgenvækning, motiverer til en ny dag, griber de unge når de falder – og fungerer som et stabilt sikkerhedsnet, når livet bliver svært. 

Du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingsleder og en dagmedarbejderkollega alle ugens fem hverdage, hvor høj faglighed, sparring og fælles ansvar er en naturlig del af arbejdsdagen. 

Din hverdag vil bestå af både direkte ungekontakt og en høj grad af koordinering mellem mange interne og eksterne samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt, at du trives i et tværfagligt samarbejde med blandt andet socialrådgivere, undervisningstilbud, UKN, psykologer, læger og psykiatere. 

Du skal kunne mestre forældresamarbejdet og møde familierne med både tydelighed, empati og faglig ro. 

Vi søger dig, der er nysgerrig på at se bag om adfærden og analysere de unges mestringsstrategier fremfor blot at reagere på symptomerne. Vi arbejder ud fra den unges nærmeste udviklingszone og tror på, at udvikling sker gennem relationer, tryghed, samt tillid og tydelige voksne. 

Opgaver i hverdagen 

Din dag vil blandt andet være præget af: 

  • Planlægning af aktiviteter med og omkring de unge  
  • Koordinering af møder og eksterne samarbejder  
  • Kontakt til praktiserende læger, psykiatri og øvrige samarbejdspartnere  
  • Medicinhåndtering  
  • Motiverende samtaler i forhold til undervisning og trivsel  
  • Dokumentation og administrative opgaver  
  • Relationsarbejde og støtte i de unges daglige udfordringer  

Et gennemgående vilkår i arbejdet er uforudsigelighed. Derfor søger vi en medarbejder, der kan bevare roen, skabe struktur og være en tydelig rollemodel for unge med komplekse problemstillinger. 

Vores konstante fokus er at reducere de unges risiko for fortsat negativ udvikling ved at styrke deres sociale og faglige kompetencer samt skabe ro, stabilitet og udviklingsmuligheder i deres hverdag. 

Vi samarbejder tæt med psykiatere omkring udredning og korrekt medicinering. De unge er gennemsnit anbragt 12-18 måneder.  

Moden rollemodel med pædagogisk baggrund 

Der er flere indgange til stillingen, men vi ser gerne, at du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent, SOSU-assistent/-hjælper eller terapeut. 

Derudover ønsker vi, at du: 

  • Har kendskab til eller interesse for medicinhåndtering og sundhedsfaglige indsatser  
  • Har erfaring med eller interesse for lovgivningen på området  
  • Har erfaring med konflikthåndtering  
  • Har erfaring med misbrugsbehandling  
  • Trives i tværfagligt samarbejde  
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk holdspiller  
  • Har humor og kan indgå i en kultur hvor vi har hinandens ryg. 
  • Har gyldigt kørekort 

Som person er du rolig, robust og reflekterende. Du kan planlægge, gennemføre, evaluere og videreudvikle pædagogiske indsatser med et behandlingsmæssigt sigte. 

Du er tydelig og nærværende i mødet med de unge og kan sætte grænser med respekt, modenhed og overskud. 

Vi tilbyder 

  • Et grundigt introprogram ved opstart  
  • Tid og plads til faglig refleksion, sparring og udvikling  
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed  
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter SPOT på dig  
  • Mulighed for relevant videreuddannelse og kompetenceudvikling  

Er du klar til nye udfordringer? 

Spørgsmål og yderligere information kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Martin Adamsen på mail: marada@rm.dk eller telefon 29 37 97 26. 

Stillingen er på fuld tid. 

Ansøgningsfrist: 20. juli 2026 
Samtaler forventes afholdt den 28. juli 2026. 
Tiltrædelse: 1. september 2026 eller efter nærmere aftale. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Martin Adamsen
Kommune Norddjurs
Telefonnr. +4578479007
Ansøgningsfrist 20/07/2026
Valgt stilling