WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Konditorelev – Bliv en del af vores kulinariske team til søs
Go Nordic Cruiseline - København
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Konditorelev – Bliv en del af vores kulinariske team til søs
Go Nordic Cruiseline - København

Konditorelev – Bliv en del af vores kulinariske team til søs

Er du passioneret omkring kager, desserter og chokolade, og har du lyst til en helt særlig elevplads? Vi søger en ambitiøs konditorelev til ruten Oslo–Frederikshavn–København, som er klar til at gå ombord på en unik karriere og lære fra erfarne kolleger i et dynamisk miljø.

Som konditorelev hos os får du en sjælden mulighed for at udfolde dine kreative evner på bølgen blå. Du bliver en central del af vores restaurantteam, hvor vi sammen skaber uforglemmelige smagsoplevelser for gæster fra hele verden.

Om jobbet og uddannelsen

Praktiktiden foregår ombord på vores passagerskibe, hvor du veksler mellem din skolegang og arbejdet til søs. Du vil hurtigt få ansvar og stifte bekendtskab med mange forskellige serveringsformer og koncepter.

Under vejledning fra vores dygtige konditorer og dessertkokke vil du blandt andet beskæftige dig med:

  • Fremstilling, anretning og pyntning af kager og desserter til både selskaber og à la carte.
  • Produktion af hjemmelavet is og komplementerende elementer.
  • Servering af desserttallerkener til skibets forskellige restauranter.
  • Samarbejde på tværs af et dedikeret team, hvor der altid er fokus på høj kvalitet og friske råvarer.
Vi tilbyder
  • En unik og alsidig uddannelsesplads med gode udviklingsmuligheder.
  • Fri kost og logi ombord i din arbejdsperiode.
  • Adgang til fitnessfaciliteter og sociale aktiviteter i fritiden.
  • Gode personalegoder, herunder rabataftaler og frirejser med familie og venner.
Din profil

Vi forestiller os, at du brænder for konditorfaget og har lysten til at blive blandt de bedste. Derudover forventer vi, at du:

  • Har gennemført Grundforløb 1 og 2 (GF1 + GF2) på bager-/konditoruddannelsen eller gastronomuddannelsen.
  • Taler dansk, svensk eller norsk og kan kommunikere på engelsk.
  • Er moden, ansvarsbevidst, initiativrig og har gode samarbejdsevner.
  • Er fleksibel og trives med højt tempo i et levende køkken.
  • Er søstærk og klar på en hverdag, hvor man både arbejder og bor tæt sammen med sine kolleger.

Sikkerhedskrav for at arbejde til søs:

  • Du skal kunne få et Sundhedsbevis hos en Søfartslæge (uden begrænsninger).
  • Du er villig til at fremvise din straffeattest.
  • Du skal være EU/EØS-borger med gyldigt pas. (Ved ansættelse vil du komme på et obligatorisk 4 dages sikkerhedskursus efter din første tørn).
Det praktiske
  • Arbejdsrytme: Du arbejder i en fast rotation med 14 dage ombord efterfulgt af 14 dages fri.
  • Arbejdstid: Typisk 10–13 timer dagligt i arbejdsperioden - din vagt starter tidligt om morgenen, så du skal gerne kunne komme op i tide
  • Løn: Nettoløn (DIS-ordning – skattefri for EU-borgere) efter gældende overenskomst mellem Alvina Shipping A/S og Metal Maritime.
  • STARTDATO: Snarest muligt
Er du klar til at søge?

Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har billeder af dine egne kage- eller dessertkreationer, eller hvis du har en profil på de sociale medier, hvor du viser dit arbejde frem, vil vi utrolig gerne se det i din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen ombord!

Firma Go Nordic Cruiseline Følg
Kontaktperson Louise Sonne-Schmidt
Arbejdsadresse Dampfærgevej
Postnr.: 2100
Kommune København
E-mail louise.sonne-schmidt@gonordiccruiseline.com
Ansøgningsfrist 28/07/2026
Valgt stilling