WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
NEST-KLASSERNE PÅ VALLERØDSKOLEN SØGER PÆDAGOGER!
Vallerødskolen - Hørsholm
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
NEST-KLASSERNE PÅ VALLERØDSKOLEN SØGER PÆDAGOGER!
Vallerødskolen - Hørsholm
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Kom og vær med til at skabe magiske øjeblikke for vores børn.
Børnehuset Stauninggården - Helsingør

NEST-KLASSERNE PÅ VALLERØDSKOLEN SØGER PÆDAGOGER!

Vi søger dig, der vil være en væsentlig voksen for børnene i vores Nest-klasser på Vallerødskolen.

Vil du bidrage til at give børn med autisme eller tilsvarende udfordringer en god skolegang?

Vil du være en del af et arbejdsfællesskab med fokus på god pædagogik?

Og vil du være med til i samarbejde med kolleger, PPR og ledelse at videreudvikle Nest på Vallerødskolen?

Så er det dig, vi leder efter!

Vallerødskolen søger 1-2 pædagoger på fuld tid til faste stillinger, som skal være med i den fortsatte udvikling af NEST på Vallerødskolen.

NEST er betegnelsen for en pædagogisk praksis, hvor børn med ASF eller autismelignende udfordringer og børn fra almenområdet er en del af samme klassefælleskab. Klasserne er sammensat af 12 distriktsskolebørn og 4 børn, som er visiteret til en plads i Nest.

I Nest arbejder vi ud fra principperne i Co-Teaching, og vi har vedvarende fokus på struktur, visuel støtte og forudsigelighed. Vi arbejder målrettet med børnenes udfordringer og trivsel gennem hele skoledagen. Det gælder både i undervisningen og i SFO.

Stillingen er sammensat af timer i skoledelen og i SFO – her også på skoleferiefridage. Derudover skal du løbende deltage i uddannelse, supervision, teammøder og fælles forberedelsesmøder.

Vi ønsker et ligeværdigt samarbejde i teamet med udgangspunkt i den fælles opgave omkring klassen. Indimellem vil grænsen mellem undervisning og det pædagogiske arbejde med eleverne skulle ophæves, og det er vigtigt at du i samarbejde med dine kollegaer i klassen kan gå relevant ind i opgaverne, også selvom den konkrete opgave i udgangspunktet går ud over din egen specifikke faglighed.



Vi søger en medarbejder som

  • er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra specialområdet
  • er nysgerrig og undersøgende på egen praksis
  • er fagligt velfunderet, struktureret og tydelig i sin ageren og kommunikation med elever, kolleger, ledelse, PPR og forældre
  • står solidt i det relationelle arbejde
  • er opsøgende ift. inddragelse af relevant viden fra fx pædagogiske notater og PPV’er
  • arbejder systematisk med handleplaner
  • bidrager positivt til det kollegiale og faglige fællesskab på skolen
Du bliver en del af en aktiv skole og SFO med et godt fællesskab, fantastiske omgivelser, hvor vi er tæt på skov og strand, gode faciliteter og et velfungerende samarbejde på tværs af faggrupper.



Vallerødskolen – Din nye arbejdsplads

Vallerødskolen er en to-tresporet skole med en SFO, som er placeret i naturskønne omgivelser. Lige nu har skolen omkring 500 elever og 90 medarbejdere som alle arbejder ud fra skolens tre værdier Fællesskab, engagement og faglighed.

Hvad får du mere?

www.horsholm.dk/job kan du læse mere om de personalegoder Hørsholm Kommune tilbyder



Mere viden

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Brendholdt på telefon 48 49 40 44 eller 20 41 03 53 hvis du vil vide mere eller aftale et besøg på skolen.

Stillingen ønskes besat den 1. august 2026.

Ansøgningsfristen er den 17. juni 2026.

Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.



Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Firma Vallerødskolen Følg
Kontaktperson Christian Brendholdt
Arbejdsadresse Stadionalle
Postnr.: 2960
Kommune Hørsholm
Telefonnr. 20410353
E-mail chb052@horsholm.dk
Ansøgningsfrist 17/06/2026
Valgt stilling