Vær med til at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner – og få samtidig en hverdag med høj faglighed, sparring og et stærkt kollegialt fællesskab.
Hvem er vi?
Du bliver en del af et engageret team på 14 børne- og ungerådgivere i Distrikt Øst – alle med forskellige erfaringsgrundlag, hvilket vi ser som en kæmpe styrke. Vi har en hverdag præget af høj faglighed, tæt samarbejde og masser af humor.
Vi tror på, at vi gør det bedst, når vi gør det sammen. Derfor har vi makkerskaber, daglig sparring og løbende prioriteringer i fællesskab. Teamleder og faglig koordinator deltager aktivt i dette og tilbyder støtte, sagsgennemgang og faglig sparring.
Derfor skal du vælge os
Dine primære opgaver
Det skriftlige arbejde fylder cirka halvdelen af din arbejdstid, og du skal derfor trives med at dokumentere og træffe afgørelser. Du vil opleve, at der er god støtte og sparring, så du aldrig står alene med de faglige beslutninger.
Om Familieafdelingen
Familieafdelingen i Høje-Taastrup Kommune er i gang med en omorganisering så i fremtiden vil Familieafdelingen være organiseret i fem teams: Øst, Vest, Modtagelsen, Anbringelsesteamet og Specialrådgivningen. Hver familie har en fast rådgiver gennem hele forløbet. Vi har familieplejekonsulenter, skolekonsulent og fremskudte børne- og ungerådgivere knyttet til skoler og dagtilbud.
Vi arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang og tror på, at familierne er eksperter i eget liv. Samarbejdet med skoler, daginstitutioner og øvrige aktører prioriteres højt – vi skal lykkes i fællesskab.
Vores sagsstyringssystem er DUBU, og vi anvender ICS-metoden, som vi har solid erfaring med fra vores tid som pilotkommune. Vi er godt i gang med implementeringen af Barnets Lov og har særlig fokus på barnets inddragelse og fleksible sagsflows.
Om arbejdspladsen
Vi flyttede i februar 2023 ind i vores nye rådhus, som har vundet arkitektur-kategorien i Berlingskes Byens Bedste. Arbejdspladsen er moderne indrettet og med en skøn tagterrasse og god kantine. Der er mulighed for at være en del af forskellige foreninger, som er aktive på arbejdspladsen. Vi vægter et godt socialt sammenhold og har ofte sociale arrangementer på og udenfor arbejdspladsen.
Du er uddannet socialrådgiver, og vi vægter, at du:
Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord.
Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men andre ønsker kan drøftes. Ansættelse pr. 1. august 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er torsdag den 18. juni 2026
Vi afholder samtaler tirsdag den 23. juni 2026 hele dagen.
I din ansøgning må du gerne uddybe din motivation for netop at arbejde i Familieafdelingen med psykosociale sager.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du vil vide mere om jobbet eller høre, hvorfor det er godt at arbejde i Høje-Taastrup Kommunes Familieafdeling, så er du meget velkommen til at kontakte teamleder for Distrikt Øst, Ditte Hundahl på 29616067 eller Ditteje@htk.dk eller socialfaglig koordinator Dianna Svane 20413499 eller Diannagy@htk.dk.
| Firma | Høje-Taastrup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Ditte Hundahl |
| Kommune | Høje-Taastrup |
| Telefonnr. | 29616067 |
| Ansøgningsfrist | 18/06/2026 |