WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Bliv sekretær for Chefen for Forsvarsstaben – en nøglefunktion i Forsvarets ledelse
Forsvarskommandoen - København
Antal ledige jobs
1.609
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Bliv sekretær for Chefen for Forsvarsstaben – en nøglefunktion i Forsvarets ledelse
Forsvarskommandoen - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Center for Mental Sundhed – voksenområdet
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Engageret ergoterapeut der brænder for at arbejde med almen genoptræning i Center for Genoptræning Amager
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Fotohandler søger ansatte
NV Foto v/Palle Jakobsen - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Faglig ansvarlig til Erhvervsakademi Københavns Studieadministration
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Økonomidirektør til Skattestyrelsen
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Sagsbehandler til besigtigelse af fritidshaver
OMEGNENS FRITIDSHAVEFORENING - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Overlæge i neurologi søges til Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Kontorchef til Debitor i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Vi søger en erfaren jurist til Jura og Compliance i Styrelsen for Danmarks Fængsler
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Fysioterapeut til Geriatrisk team i Center for Genoptræning Nørrebro (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København

Bliv sekretær for Chefen for Forsvarsstaben – en nøglefunktion i Forsvarets ledelse

Kan du se dig selv i en central rolle tæt på Forsvarets øverste ledelse? Som sekretær for Chefen for Forsvarsstaben bliver du en vigtig del af maskinrummet bag nogle af Forsvarets mest centrale beslutningsprocesser. Vi søger en struktureret og serviceminded sekretær, der trives med ansvar, koordinering og samarbejde på højt niveau.

Om os

Du bliver en del af forkontoret, som leverer ledelsesstøtte til Forsvarets øverste ledelse. Teamet består af 12 engagerede medarbejdere med fokus på kvalitet, service og samarbejde. Forkontoret er en del af Adjudantursektionen på knap 30 medarbejdere, som samlet understøtter Forsvarets Ledelse gennem sekretær-, adjudant- og militærassistentfunktioner.

Som en del af teamet får du en central rolle i en organisation med mange samarbejdsflader og tæt kontakt til både interne og eksterne interessenter. Du bliver en del af et professionelt fællesskab, hvor videndeling, sparring, godt humør og gensidig støtte er en naturlig del af hverdagen.

Om stillingen

Du indtager en nøglefunktion i den daglige ledelsesstøtte, hvor du er ansvarlig for, at sikre en professionel og effektiv håndtering af chefens administrative opgaver og hvor du fungerer som et vigtigt bindeled mellem chefen, interne samarbejdspartnere og eksterne interessenter. Stillingen kræver høj grad af selvstændighed, diskretion og evnen til at kunne prioritere i en omskiftelig hverdag.

Dine primære opgaver omfatter blandt andet:

  • Håndtering af chefens telefon, kalender og korrespondance.
  • Modtagelse, registrering, klargøring og behandling af indgående post, herunder udarbejdelse af oplæg til besvarelser og videre håndtering.
  • Planlægning og koordinering af møder, besøg, invitationer og repræsentative arrangementer.
  • Koordinering af rejser, herunder transport, fly- og hotelreservationer, samt støtte ved tjenesterejser.
  • Administration af arkiv og sikring af korrekt håndtering og opbevaring af klassificeret materiale.
  • Praktisk og administrativ støtte i forbindelse med møder, frokoster, middage, receptioner og andre officielle arrangementer.
  • Støtte til planlægning og koordinering af tjenestestedsbesøg og rejser.
  • Tværgående støtte til ledelsessekretariatet, herunder kalenderstyring, dokumenthåndtering, mødevirksomhed, arrangementer og rejseplanlægning.
  • Varetagelse af ad hoc-opgaver og administrative opgaver på tværs af organisationen.
Du bliver en del af et professionelt miljø med høje krav til kvalitet, service og samarbejde. Rollen giver en unik mulighed for at arbejde tæt på den øverste ledelse og bidrage direkte til, at ledelsesbetjeningen fungerer effektivt og professionelt hver dag.

Om dig

Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og har en naturlig sans for at prioritere og koordinere. Samtidig er du en holdspiller, der bidrager positivt til samarbejdet og skaber gode relationer på tværs af organisationen. Du har høj integritet og forstår betydningen af fortrolighed og diskretion i arbejdet tæt på den øverste ledelse.

Vi forestiller os, at du:

  • Er kontoruddannet eller har en tilsvarende administrativ uddannelse.
  • Har erfaring fra en sekretær- eller koordinatorfunktion, gerne på topledelsesniveau.
  • Arbejder systematisk og har stærke administrative kompetencer.
  • Er skriftligt velformuleret og kommunikerer professionelt på alle niveauer.
  • Har gode planlægnings- og koordinationsevner samt blik for detaljen.
  • Er initiativrig, løsningsorienteret og formår at følge opgaver til dørs.
  • Trives i en omskiftelig hverdag med mange samtidige opgaver.
Erfaring fra Forsvaret, eller en anden politisk styret organisation vil være en fordel, men det er ikke et krav.

Hvis du kan se dig selv i størstedelen af rollen, opfordrer vi dig til at søge, selvom din baggrund ikke matcher alle punkter fuldt ud.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Dit daglige arbejdssted er Forsvarskommandoen, Holmens Kanal 9, 1060 København K.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den nuværende sekretær Mille Olesen på telefon 7281 2713.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785 eller mail pkom-rku@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den torsdag den 18. juni 2026 og samtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse den 1. august 2026 eller hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.


Firma Forsvarskommandoen Følg
Kontaktperson Rasmus Kunzendorf
Arbejdsadresse Holmens Kanal
Postnr.: 1060
Kommune København
Telefonnr. 29263785
Ansøgningsfrist 18/06/2026
Valgt stilling