Omega er en del af Job & Aktivitetscenter Vestegnen, og er et §104 aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som er skræddersyet til vores ældste borgere, der både nyder godt af fællesaktiviteter, men også har behov for at kunne sætte tempoet lidt ned og nyde tilværelsen.
Vi tilbyder:
Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde med senior-målgruppen i et roligt, men langt fra kedeligt tilbud hvor humor, glæde og livskvalitet spiller en vigtig rolle i hverdagen.
I Omega vil du blive en del af et team bestående af 11 borgere og 5 personaler.
De daglige aktiviteter tager udgangspunkt i borgernes ønsker og mål samt det sociale samvær, som vægtes højt.
En typisk uge i Omega kan indeholde borgermøder, gåture, indkøbsture, stolegymnastik, syning, bagning og madlavning, sang & musik, spil, film og hygge i sofaen med en kop kaffe. Derudover deltager vi i fælles aktiviteter i huset.
Vi er optagede af, at understøtte trivslen i ”det gode seniorliv” for hver enkelt borger i tilbuddet.
Vi er fagligt ambitiøse og forventer, at du som os har lyst til at dygtiggøre dig inden for feltet ”ældre med funktionsnedsættelser.”
Din profil/Vi ønsker en kollega der:
Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 8.00 – 16.00 på hverdage.
Job & Aktivitetscenter Vestegnen
Job & Aktivitetscenter Vestegnen giver tilbud om job, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 330 voksne personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne jf. Servicelovens § 103 og § 104. Vores mange tilbud ligger på flere matrikler i Brøndby Kommune, og vi er ca. 150 ansatte med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Organisationen er dynamisk og udviklingsorienteret og er kendetegnet ved et højt niveau for pædagogisk faglighed, læring, etik, involvering og indflydelse. Organisationen er på alle niveauer opbygget ud fra teamtanken. Yderligere information kan findes på vores hjemmeside på www.jacvestegnen.dk
Løn: Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.
Har du lyst til at blive vores nye kollega?
Du er mere end velkommen til at ringe til Omega på 2332 2246 eller funktionsleder Morten R. Hansen på 5132 8225 og høre mere om hverdagen, eller hvis du har spørgsmål, inden du sender din ansøgning.
Der afholdes løbende samtaler.
Ansøgningsfrist:
10-06-2026
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
| Firma | Brøndby Kommune Følg |
| Kontaktperson | Morten Riisgaard Hansen |
| Kommune | Brøndby |
| Telefonnr. | 51328225 |
| Ansøgningsfrist | 10/06/2026 |