Vil du være studentermedhjælper på Køge Gymnasium?
Køge Gymnasium søger pr. 10. august 2026 en engageret studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde tæt sammen med både elever og ansatte i en varieret hverdag.
Stillingen er på gennemsnitligt 30 timer om ugen.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få en bred vifte af opgaver inden for administration, elevstøtte og praktisk drift.
Administrative opgaver
Receptionsopgaver, telefonpasning samt øvrige administrative opgaver, der naturligt forekommer på et gymnasium
Oprettelse, redigering, indtastning og kvalitetssikring af data i skolens studieadministrative systemer, herunder Lectio, samt databearbejdning i Excel
Praktiske og administrative opgaver i forbindelse med eksamen, skolestart og større arrangementer på skolen
Medvirken til branding af skolen på sociale medier. Vi søger en person med idéer til, hvordan vi bedst når de unge målgrupper
Faglig støtte og lektiehjælp
Støtte til undervisningen i matematik på A- og B-niveau i samarbejde med lærerne. Opgaverne vil typisk bestå i at hjælpe elever ved gruppearbejde, individuelt arbejde, øvelser og prøver.
Lektiehjælp i skolens lektiecafé, som afholdes tirsdage og torsdage kl. 15.00–16.30. Her vil du især hjælpe med matematik og andre skriftlige gymnasiefag
Bidrage til at motivere eleverne til at benytte lektiecaféens tilbud
Virtuel lektiehjælp via chat til elever med behov for støtte i mellemtimer
Deltagelse i skrivecaféer i forbindelse med større skriftlige opgaver
Prøvevagt
Deltagelse som prøvevagt ved terminsprøver, årsprøver, eksamener og andre prøvelignende aktiviteter
Det er vigtigt, at du er tryg ved at tage ansvar og kan bidrage til at skabe ro og gode rammer omkring prøverne
Praktiske og forefaldende opgaver
Hjælp med forskellige praktiske opgaver i hverdagen, eksempelvis i samarbejde med skolens pedeller
Assistere med opsætning og oprydning i faglokaler samt ved prøver, caféer, fester og andre arrangementer
Hjælp i skolens bogkælder ved behov
Medansvar for, at lærerværelset fremstår ryddeligt og præsentabelt
Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du:
har gennemført en gymnasial uddannelse
har stærke matematiske kompetencer
er udadvendt, imødekommende og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
er fortrolig med IT og har gode kompetencer i Word og Excel – erfaring med Lectio er en fordel
har interesse for sociale medier og digital kommunikation
arbejder struktureret og har en logisk tilgang til opgaverne
trives i et samarbejdsorienteret miljø med varierede arbejdsopgaver og skiftende prioriteringer
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Den gennemsnitlige arbejdstid er 30 timer om ugen. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale og vil typisk ligge på hverdage i tidsrummet kl. 7.45–16.30.
Det primære arbejdssted er Køge Gymnasium, men enkelte opgaver vil efter aftale kunne løses hjemmefra.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen via gymnasiejob.dk ved at klikke på “Søg jobbet” nederst i opslaget. Ansøgning, relevante bilag og eksamensbeviser uploades samlet i ansøgningssystemet.
Ansøgningsfristen er den 18. juni 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 24. og 25. juni 2026.
Ansøgninger behandles løbende, og stillingen kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb. Alle ansøgere får besked, når ansættelsesprocessen er afsluttet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Camilla Kruse på telefon 20 58 40 39 eller via mail på kgckr@kggym.dk.
Du kan læse mere om Køge Gymnasium på skolens hjemmeside.
| Firma | Køge Gymnasium Følg |
| Kontaktperson | Camilla Kruse |
| Arbejdsadresse | Gymnasievej |
| Postnr.: | 4600 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | 56652723 |
| kggym@kggym.dk | |
| Ansøgningsfrist | 18/06/2026 |