Marketing- og Kontorassistent (Barselsvikariat)
Barselsvikariat med opstart 17. august 2026 på ca. 11 ½ måneds varighed
HMN udvikler, producerer og sælger hjælpemidler af høj kvalitet til ældre og personer med handicap – primært inden for bad- og toiletområdet. Vi er en dansk virksomhed med mange års erfaring og et stærkt fokus på funktionalitet, kvalitet og brugervenligt design. Som følge af en stigende efterspørgsel efter hjælpemidler står vi stærkt på et marked i vækst.
Læs mere om virksomheden og vores produkter på www.hmn.dk.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt barselsvikariat med opstart den 17. august 2026 og forventet ansættelse frem til ultimo juli 2027
Mulighed for stor selvstændighed og ansvar i det daglige arbejde
En central rolle i en ambitiøs og kompetent organisation
En bred vifte af opgaver inden for marketing, administration og kundeservice
Et uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøgleord
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en vigtig del af vores team og får ansvar for en række marketing- og administrative opgaver samt support til salg og kundeservice. Rollen spænder bredt fra opdatering af markedsføringsmateriale og hjemmeside til ordrebehandling og daglig kundekontakt.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
Opdatering og udvikling af brochurer, brugsanvisninger og andet marketingmateriale
Vedligeholdelse og opdatering af virksomhedens hjemmeside
Medvirken ved optagelse og redigering af produkt- og demonstrationsvideoer
Fotografering og billedbehandling til brochurer, hjemmeside, mm.
Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve
Deltagelse ved messer, udstillinger, roadshows og andre kundeaktiviteter
Udarbejdelse af materiale til tilbud og EU-udbud i samarbejde med salgschefen
Ordremodtagelse via telefon og e-mail
Besvarelse af kundehenvendelser
Diverse administrative og kontormæssige opgaver
Ad hoc-opgaver
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan eksempelvis have en kontoruddannelse, handels- eller salgsbaggrund, erfaring fra marketing eller anden relevant erfaring fra lignende stillinger.
Vi forestiller os, at du:
Er lærenem og hurtigt kan sætte dig ind i nye produkter og arbejdsopgaver
Har gode IT-kompetencer og erfaring med MS Office-pakken
Har stærke skriftlige formuleringsevner og sans for kreativ kommunikation
Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og skiftende prioriteter
Er struktureret, serviceminded og ansvarsbevidst
Kan kommunikere klart og professionelt med kunder og samarbejdspartnere
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med:
Hjemmesideadministration og arbejde i CMS-systemer
Adobe InDesign, Photoshop, Canva, Publisher eller tilsvarende programmer
Brug af AI
Billedbehandling og videoredigering
Engelsk i skrift og tale er et krav. Forståelse for svensk er en fordel.
Ansøgning
Stillingen er et barselsvikariat på ca. 11½ måned med ansættelse fra 17. august 2026 og forventet ansættelse frem til ultimo juli 2027.
Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Send din ansøgning mærket "Marketing- og Kontorassistent – Barselsvikariat" samt CV til:
Angiv gerne dit forventede lønniveau i ansøgningen.
OBS: Vi modtager ikke ansøgninger via LinkedIn.
Yderligere information om HMN findes på www.hmn.dk.
| Firma | HMN A/S Følg |
| Kontaktperson | Siff Leva Jensen |
| Arbejdsadresse | Midtager |
| Postnr.: | 2605 |
| Kommune | Brøndby |
| Telefonnr. | 52109162 |
| slj@hmn.dk | |
| Ansøgningsfrist | 26/06/2026 |