Vi søger en rengøringsassistent til Kristkirken i Kolding
Sætter du en ære i at levere rengøring af høj kvalitet, og er du god til at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver, har du nu mulighed for at blive en del af en skøn flok medarbejdere ved Kristkirken.
Stillingen drejer sig om rengøring i Kristkirken og tilhørende lokaliteter (Kirkebuen, Havehuset, Kridthuset og Immanuelskirken). Opgaverne udføres i et samarbejde med vores kirketjenere, der som et led i deres stillinger også hver især udfører rengøringsopgaver. Der kan ind i mellem blive brug for, at du løser lettere udendørsopgaver såsom fejning, fjernelse af blade, ukrudt og lignende.
Vi foretrækker, at du arbejder mandag til fredag formiddag, men er åbne for at drøfte, om opgaverne kan løses på et andet tidspunkt, ligesom vi også har brug for en vis form for fleksibilitet fra dig.
Stillingen, der er på 19 timer om ugen, ønskes besat pr. 1. juli 2026 eller snarest derefter.
I Kristkirken er der et myldrende og aktivt menighedsliv, en dygtig medarbejderflok og mange frivillige.
Der foregår hver uge rigtig mange spændende arrangementer for mennesker i alle aldre både i kirkerne og i vores øvrige lokaler.
Vi prioriterer at du:
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er ikke omfattet af en overenskomst, og der aflønnes efter gældende satser for rengøringsansættelser. Ved ansættelse uden erfaring med rengøringsarbejde vil timelønnen være 160 kr. pr. time. Aflønningen er som månedsløn. Der kompenseres for manglende pensionsordning med et tillæg på 15% til lønnen.
Ferie i henhold til ferieloven.
Der ydes ikke løn under sygdom.
De første 3 måneders ansættelse er prøvetid.
Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger:
Ansøgningen med relevante bilag stiles til Kristkirkens Sogns Menighedsråd og indsendes via ansøgningsformularen som tilgås i stillingsopslaget på Jobnet
eller via dette link: https://www.koldingprovsti.dk/ledige-stillinger
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest d. 19. juni 2026 kl. 12.00.
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lisbeth Kristoffersen på telefon 20 96 89 00.
Jobsamtaler forventes afholdt i uge 26 2026.
Menighedsrådet kan oplyse, at der kan blive indhentet referencer.
| Firma | Kristkirkens Sogn Følg |
| Kontaktperson | Lisbeth Kristoffersen |
| Arbejdsadresse | Haderselvvej |
| Postnr.: | 6000 |
| Kommune | Kolding |
| Telefonnr. | 20968900 |
| lvk@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 19/06/2026 |