Er du tømrer og trives du med teknisk facadearbejde og opgaver, hvor det skal sidde lige i skabet? Vi søger en skarp tømrer til et projekt i Valby, hvor kvalitet og forståelse for facadeopbygning er helt afgørende.
Hverdagen som tømrer hos vores kunde
Du bliver en del af et projekt, hvor der arbejdes systematisk med facadeløsninger. Opgaven består i at ombygge eksisterende facadeelementer fra træunderlag til stålkonstruktion – og det kræver, at du ved, hvad du laver. Dine primære opgaver bliver at:
Udskifte eksisterende træunderlag til stålunderlag
Montere EPDM-bånd korrekt i konstruktionen
Genmontere facadeelementer med fokus på tæthed og holdbarhed
Arbejde ud fra facadesystem og tegninger
Arbejde fra stillads i det daglige
Hvem er du?
Vi leder efter en tømrer, der kan sit kram og ikke skal have alt forklaret tre gange. Det er vigtigt, at du:
Er uddannet tømrer
Har erfaring med facader og opbygning af disse
Kan læse og forstå systemer og tegninger
Er tryg ved stilladsarbejde
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dit arbejde
Vi mangler dig og dine kompetencer
Vi behandler henvendelser løbende og ser frem til at modtage dit CV via knappen herunder hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.
Om Viktech
Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.
Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.
| Firma | Viktech København Følg |
| Kontaktperson | Line Kirkeby |
| Arbejdsadresse | Valhøjs Alle |
| Postnr.: | 2610 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | +4569663884 |
| lan@viktech.dk | |
| Ansøgningsfrist | 08/06/2026 |