Movicare søger en struktureret og ambitiøs profil til bogholderi, løn og økonomiopfølgning
Movicare søger en dygtig og ansvarsbevidst medarbejder til en central rolle i vores økonomifunktion. Vi leder efter en profil, der kan tage ansvar for den daglige bogføring og lønadministration, og som samtidig har potentiale til over tid at udvikle sig i en mere controller-orienteret rolle.
Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor struktur, kvalitet og rettidighed er afgørende. Rollen passer til dig, der både er stærk i de klassiske bogholderiopgaver og har lysten og evnerne til på sigt at tage mere ansvar inden for opfølgning, rapportering og økonomisk styring.
Om Movicare
Movicare er en ambitiøs virksomhed inden for offentlig personbefordring. Vi driver i dag ca. 60 biler og har omkring 75 chauffører på tværs af flere regioner. Med nye kontrakter og stigende aktivitet står vi foran en spændende vækstrejse, hvor professionel drift, stærke processer og et solidt økonomisk setup er afgørende.
Som led i denne udvikling ønsker vi at styrke vores økonomifunktion med en profil, der kan bidrage både operationelt og udviklingsmæssigt.
Dine primære arbejdsopgaver
Du får en vigtig rolle i den daglige drift af økonomifunktionen. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Daglig bogføring og håndtering af bilag
Debitor og kreditorstyring
Fakturering, betalinger og opfølgning på udeståender
Bankkonto og balanceafstemninger
Lønadministration og lønrelaterede opgaver
Momsafstemning og momsindberetning
Klargøring af materiale til revisor og støtte ved måneds- og årsafslutning
Kvalitetssikring af økonomidata og økonomiske processer
Bidrag til rapportering, opfølgning og økonomisk overblik til ledelsen
Deltagelse i udvikling og optimering af økonomifunktionen
På sigt mulighed for at få mere ansvar inden for controlling, analyse og økonomiopfølgning
Vi forestiller os, at du
Har 3-5 års erfaring fra en lignende rolle inden for bogholderi, regnskab eller økonomi
Har solid erfaring med bogføring og lønadministration
Arbejder sikkert, struktureret og selvstændigt
Har god regnskabsforståelse og blik for detaljen
Trives med ansvar og følger opgaver helt til dørs
Har lyst og potentiale til på sigt at udvikle dig i en controllerfunktion
Kan skabe overblik og bidrage til bedre struktur og processer
Er samarbejdsorienteret og kan kommunikere professionelt med både kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
Det er en fordel, hvis du også har kendskab til
Økonomisystemer som fx e-conomic, Business Central eller lignende
Lønsystemer som Danløn og Zenegy
Excel på et godt niveau
Månedsluk, periodiseringer og økonomisk rapportering
Lønprocesser, ferie, pension og relaterede administrative opgaver
Forbedring og digitalisering af økonomiske arbejdsgange
Controller opgaver som opfølgning, analyse og ledelsesrapportering
Vi tilbyder
En central rolle i en virksomhed i vækst med konkrete driftsmæssige og økonomiske behov
Et selvstændigt ansvarsområde med stor betydning for den daglige drift
Mulighed for at udvikle dig fra en klassisk bogholderrolle til en bredere økonomi/controllerfunktion
Tæt samarbejde med ledelsen og mulighed for reel indflydelse
En virksomhed med korte beslutningsveje, høje ambitioner og en uformel omgangstone
Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, inkl. pension
En arbejdsplads, som pt. er placeret i Hvidovre
Praktisk information
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette profil.
Send din ansøgning og dit CV til sb@movicare.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | Movicare ApS Følg |
| Arbejdsadresse | Industriholmen |
| Postnr.: | 2650 |
| Kommune | Hvidovre |
| Ansøgningsfrist | 30/07/2026 |