WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Supply Chain Specialist
Amgros I/S - København
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Supply Chain Specialist
Amgros I/S - København

Supply Chain Specialist

Vil du være med til at styrke forsyningssikkerheden og udvikle fremtidens supply chain løsninger i sundhedssektoren?

Du får en central position i arbejdet med at sikre stabile, effektive og robuste forsyningsløsninger på tværs af værdikæden, og vi søger dig, der arbejder struktureret og analytisk, tager ansvar og motiveres af at skabe løsninger, der gør en reel forskel for forsyningssikkerheden.

Du bliver en del af afdelingen Forsyning og Kontraktstyring (FOK), der arbejder med strategiske projekter og indsatser inden for supply chain, lageropbygning og beredskab, og du får ansvar for egne leverancer og delprojekter, hvor du driver planlægning, koordinering og samarbejde med relevante interessenter.



Dine arbejdsopgaver:

Du får en vigtig rolle i at identificere forbedringsmuligheder og omsætte dem til konkrete løsninger, der styrker processer, samarbejde og leverancer. Samtidig bidrager du til implementering af nye arbejdsgange, værktøjer og mere standardiserede processer, som gør organisationen endnu stærkere.

Stillingen rummer et markant analytisk element, hvor du arbejder med data og analyser, der skaber overblik over forsyningssituationen, lagerudvikling, leverandørperformance og potentielle risici.

Dine indsigter bliver omsat til beslutningsgrundlag, ledelsesinformation og konkrete forbedringstiltag.

Derudover får du en central rolle i kontrakt- og leverandøropfølgning, hvor du er med til at sikre høj kvalitet, aftaleoverholdelse og løbende optimering af leverancerne.

Du får et tæt samarbejde med sygehusapoteker, leverandører og interne fagområder som blandt andet Udbud, IT og Økonomi, og det er derfor vigtigt, at du trives i en rolle med mange kontaktflader og kan skabe fremdrift på tværs af organisationen.

Kvalitet og compliance er en naturlig del af arbejdet, og du bidrager til, at opgaver og processer lever op til gældende GDP-krav og interne procedurer.



Hvem er du?
Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. cand.merc., ingeniør eller lignende). Du har erfaring med supply chain eller logistik, gerne fra Pharma eller Medico. Kendskab til regulatoriske krav (GDP) er en fordel.

Du har stærke analytiske evner, arbejder ansvarsbevidst, handlings- og kvalitetsorienteret, og du formår at omsætte analyse til praksis. Du er serviceminded, tager ansvar og arbejder med højt engagement.

Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret, og du sikrer et godt og effektivt samarbejde og en god atmosfære med både interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter.



Din nye afdeling og kolleger

I FOK er der i dag 26 medarbejdere. Sammen varetager vi en række tværgående opgaver inden for forsyning og kontraktstyring, udvikling af logistik og sikring af korrekte estimater for forbrug af lægemidler. Afdelingen bidrager også med rådgivning og interessevaretagelse i forhold til myndigheder, samarbejdsfora og sygehusapoteker. Derudover har vi et indkøbsteam, et kundeserviceteam og et team for medicinsk udstyr.

Afdelingen er i konstant udvikling. Vi evaluerer, optimerer og forbedrer løbende, og alle har mulighed for at byde ind og sætte sit præg. Alle forbedringer sker under hensyn til patientbehandling, patientsikkerhed og økonomi. Vi sætter en ære i at have høj faglighed og integritet, og altid med det overordnede formål at yde den bedste service og rådgivning, så vi sammen kan skabe mere sundhed for pengene.

Du kan se frem til at blive en del af en afdeling med en masse energi, engagement og høj faglig stolthed. Vi passer på hinanden og samarbejder om vores fælles mål. Humøret er højt og vi værdsætter det gode samarbejde – også når der indimellem er travlt.



Spørgsmål og ansøgning
Lyder jobbet og udfordringerne interessante, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest 17. juni 2026

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Sune Salling på mail ssj@amgros.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Firma Amgros I/S Følg
Kontaktperson Sune Salling
Arbejdsadresse Dampfærgevej
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 53390311
E-mail ssj@amgros.dk
Ansøgningsfrist 17/06/2026
Valgt stilling