WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Beredskabskonsulent til Kontor for Beredskab i Styrelsen for Danmarks Fængsler
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Beredskabskonsulent til Kontor for Beredskab i Styrelsen for Danmarks Fængsler
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København

Beredskabskonsulent til Kontor for Beredskab i Styrelsen for Danmarks Fængsler

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem analyse, koordinering og ledelsesbetjening af et område med stor bevågenhed? Motiveres du af at arbejde med komplekse problemstillinger og processer i en politisk styret organisation? Så læs mere her.

Styrelsen for Danmarks Fængsler etablerer nu et selvstændigt Kontor for Beredskab i Afdelingen for Sikkerhed og Kriminalitetsforebyggelse. Kontoret refererer indtil videre til kontorchefen for Sikkerhed.

Til Kontor for Beredskab søger vi en beredskabskonsulent, der kan understøtte udviklingen af beredskabsområdet gennem stærke analytiske kompetencer, koordinering og ledelsesbetjening. Du vil få en central rolle i opbygningen af et fagområde med stor ledelsesmæssig bevågenhed og bred organisatorisk betydning.

Du trives med komplekse problemstillinger, mange interessenter og opgaver i krydsfeltet mellem faglighed, drift og politiske prioriteringer. Du kan forvente en omskiftelig hverdag i et lille dynamisk kontor med skiftende opgaver, der kræver tæt koordinering på tværs af Danmarks Fængsler. Du vil få et tæt samarbejde med forskellige fagligheder.

Dine opgaver

Som beredskabskonsulent i det nyetablerede Kontor for Beredskab vil du arbejde med faglig styring, udvikling, koordinering, opfølgning og ledelsesbetjening. Du refererer til souschefen, som indtil videre refererer til kontorchefen for Sikkerhed. I denne rolle vil du bidrage til at udvikle beredskabsområdet i Danmarks Fængsler samt understøtte implementeringen af strategiske initiativer på tværs af organisationen.

Du vil bl.a. få ansvar for:

  • Udarbejdelse af orienterings- og beslutningsoplæg til ledelsen
  • Koordinering af tværgående sager og processer
  • Besvarelse af henvendelser fra departement, Folketing, myndigheder og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af analyser, notater og styringsmateriale
  • Bidrag til udvikling af planmateriale og beredskabskoncepter
  • Understøttelse af udviklingsprojekter på beredskabsområdet
Herudover vil du få ansvar for opfølgning på arbejdet med beredskabsplanlægning i fængselskredsene.

Som led i din opgaveløsning vil du bl.a. skulle:

  • Facilitere processer og lede projekter på tværs af organisationen.
  • Indgå i tæt samarbejde med både strategiske ledelsesniveauer og operative miljøer samt andre myndigheder og samarbejdspartnere.
Opgaveporteføljen tilpasses din profil, så du får mulighed for at bringe dine styrker i spil og bidrage til opbygningen af et nyt fagområde.

Da kontoret er nyetableret, vil du få reel mulighed for at præge funktion, struktur og faglig retning.

Hvem er du?

Vi søger en stærk generalist med erfaring fra en politisk styret organisation.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Erfaring med at udarbejde notater, beslutningsoplæg og andet strategisk materiale til ledelsen
  • Erfaring med analyse- og udviklingsopgaver, arbejder metodisk og har blik for detaljen
  • Evnen til at styre komplekse processer med mange forskellige interessenter, bevare overblikket og sikre fremdrift i leverancerne
  • En proaktiv tilgang, hvor du skaber gode relationer og indgår i konstruktiv dialog med både strategisk ledelse og operative enheder
Det er en fordel, hvis du har:

  • Erfaring fra centraladministrationen, kommune, region, politiet, forsvaret eller anden organisation med komplekse udviklings- og styringsopgaver
  • Erfaring med beredskabsområdet, men er ikke en forudsætning.
Da opgaverne indebærer besøg på matrikler over hele landet, er det en fordel, hvis du har kørekort.

Vi driver en døgnbemandet organisation med komplekse sikkerhedsmæssige udfordringer. Et robust og professionelt beredskab er en forudsætning for både sikkerhed, drift og tillid.

Som led i styrkelsen af beredskabsområdet etableres der et selvstændigt Kontor for Beredskab i Afdelingen for Sikkerhed og Kriminalitetsforebyggelse.

Kontoret opbygges med fire konsulenter, og en souschef. Organiseringen skal sikre både faglig specialisering i beredskabsplanlægningen og tæt samspil med sikkerhedsområdet.

Ambitionen er at opbygge et fagligt stærkt kontor med profiler, der tilsammen kan sikre både strategisk og operativ tyngde i beredskabsplanlægningen.

Din kontaktflade, både internt og eksternt, vil være bred. Udover tværgående samarbejde i styrelsen, vil du også skulle samarbejde tæt med beredskabskonsulenter i kredskontorerne, og herigennem beredskabskoordinatorer i fængsler, arrester og tilsyn. Du vil også have samarbejdsflader med relevante nationale myndigheder og samarbejdspartnere

Vi tilbyder

  • En central rolle i opbygningen af et nyt og strategisk vigtigt fagområde
  • Mulighed for at præge beredskabsarbejdet på et samfundsvigtigt område
  • Tæt samarbejde med ledelsen og brede tværgående kontaktflader
  • Høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i opgaveløsningen
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og et professionelt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand.

Der er tale om en fuldtidsstilling, som ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdspladsen er Styrelsen for Danmarks Fængsler, beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 21. juni 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til, at kontakte Souschef Katja Roitmann, på telefon: 7255 4903.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Firma Styrelsen for Danmarks Fængsler Følg
Kontaktperson Katja Cerisier Roitmann
Arbejdsadresse Strandgade
Postnr.: 1401
Kommune København
Telefonnr. 7255 4903
E-mail KatjaCerisier.Roitmann@dkf.dk
Ansøgningsfrist 21/06/2026
Valgt stilling