Vil du være med til at løse en vigtig samfundsopgave og samtidig udfordres og udvikles som jurist? Vil du arbejde med juraen i specialiserede sager? I Familieretshuset åbner sig nu en spændende mulighed for en jurist, der ønsker at skabe resultater i en fagligt stærk enhed. Hjælp til delte familier – skriftlig sagsbehandling I specialistteamet hjælper vi familier i bl.a. akutte sager, herunder sager om børnebortførelse. Vores opgaver er skriftlig sagsbehandling, hvor der skal træffes afgørelse om midlertidig forældremyndighed, bopæl og samvær. En stor del af sagsbehandlingen foregår telefonisk, og du skal derfor være god til at kommunikere kompleks jura og kunne håndtere konfliktsituationer. Det er også vigtigt, at du er tryg i at træffe selvstændige juridiske beslutninger.
Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver vil være, at:
- håndtere akutte sager om forældremyndighed, bopæl og samvær
- foretage skriftlig sagsbehandling, træffe afgørelser og indbringe sager for familieretten
- registrere og udstede forældremyndighedsattester og behandle aftaler om forældremyndighed
- behandle sager om internationale børnebortførelser
- vejlede og rådgive kolleger på tværs af Familieretshuset
- bidrage til udvikling og kvalitetssikring af sagsprocesser
Teamet har ansvar for de sager der oftest kræver en specialiseret viden Specialistteamet har ansvar for de sager, der oftest kræver en mere specialiseret viden. Teamet består af 5 jurister og er en del af Specialistenheden der i alt udgør ca. 25 kollegaer med forskellige faglige baggrunde.
Vi arbejder med specialiserede sager, hvor der oftest er behov for at der træffes hurtige afgørelser. Vi har derfor også et tæt samarbejde med politiet, krisecentrene og kommunerne i hele landet.
Fokus på kvalitet og samarbejde For at lykkes i jobbet skal du være en dygtig jurist, der ønsker at arbejde tæt sammen i et team og det er vigtigt, at du kan være konstruktiv i situationer præget af følelser, krisereaktioner og til tider højt konfliktniveau.
Derfor er det vigtigt, at du:
- har en passion for at levere kvalitetspræget sagsbehandling med fokus på børn og forældre
- er klar til at tage del i at optimere og udvikle vores processer
- er en holdspiller, kan samarbejde i et team med åbenhed og konstruktivitet samt skabe stærke relationer med kolleger
- kan håndtere konfliktsituationer og sikre den juridiske sagsbehandling i situationer præget af følelser, krisereaktioner og til tider højt konfliktniveau
Har du kendskab til det familieretlige område eller det sociale område er det en fordel, men det er ikke en betingelse, da vi tilrettelægger et nærmere tilpasset oplæringsforløb for dig.
Vi tilbyder En mulighed for at bruge dig selv og dine juridiske kompetencer til at gøre en forskel for børn og forældre, som står i en svær situation. Du får et arbejde, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt i et dynamisk og effektivt kontor præget af høj faglighed. Du får løbende supervision om opgaven.
Herudover får du grundig oplæring og løbende sparring med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger.
Du får en arbejdsplads, hvor vi sætter pris på humor og en uhøjtidelig omgangstone og har fokus på et godt arbejdsmiljø og hvor to dage ikke er ens.
Sådan søger du Du søger stillingen via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ''Søg stillingen'' nederst på siden. Her kan du uploade din ansøgning, dit CV og relevante uddannelsesbeviser. Skriv gerne kort, hvorfor du søger netop denne stilling, og hvad du særligt kan bidrage med til familiekontoret og teamet. Vi gennemgår ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 8. juli 2026.
Vi forventer at afholde samtaler løbende, dog senest uge 28, og med tiltrædelse den 1. september 2026.
Ansættelsesområdet er Socialministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i Aabenraa. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og akademikerorganisationerne og de hertil indgåede lokalaftaler.
Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Christina-Kinga Szikszay Lunn på 61 95 59 48.