WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
UCH søger uddannelsesleder til afdelingen for byggeri
Uddannelsescenter Holstebro - Holstebro
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
UCH søger uddannelsesleder til afdelingen for byggeri
Uddannelsescenter Holstebro - Holstebro
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Procesingeniør til De Danske Gærfabrikker (barselsvikariat)
DE DANSKE GÆRFABRIKKER A/S - Norddjurs

UCH søger uddannelsesleder til afdelingen for byggeri

Den primære opgave er ledelse af Byggeri og de ca. 20 medarbejdere i afdelingen.

Afdelingen beskæftiger sig primært med undervisning af elever på uddannelsen til bygningsmaler og tømrer, men projekter og aktiviteter for folkeskoleelever m.fl. er også en del af dagligdagen.

Om arbejdspladsen

UCH er en spændende arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø og trivsel er prioriteret samtidig med at fagligheden er i højsædet, og ikke to dage er ens. Vi har en uformel omgangstone, hvilket du vil møde, når du i det daglige støder ind i kolleger og chefer. Den uformelle omgangstone er et resultat af, at vi har en flad struktur, hvor vi interesserer os for hinanden, og er sammen om at løse opgaver og udfordringer, og på den måde understøtter, at vores elever får det bedst mulige positive udbytte af uddannelse på UCH.

Hvilken profil søger vi?

Vi søger en uddannelsesleder, der brænder for at arbejde med udvikling, pædagogik og ledelse, men som også har lyst til og blik for de administrative opgaver i jobbet.

Vi søger en leder, der i tæt samarbejde med de 20 engagerede medarbejdere i afdelingen og kolleger fra den øvrige del af UCH, kan omsætte visioner til konkrete indsatser, der sikrer høj kvalitet i vores uddannelser og et attraktivt lærings- og arbejdsmiljø.

Vi har brug for en engageret leder som med begejstring der smitter og motiverer, arbejder for et højt fagligt og pædagogisk niveau.

Uddannelseslederen skal kunne bevare overblikket, have styr på de administrative opgaver i afdelingen og kunne kommunikere mål og forventninger tydeligt og sikre opfølgning på beslutninger.

Kendskab til erhvervsuddannelsessystemet og ledelseserfaring vil være en fordel. Vores nye uddannelsesleder må gerne have en håndværksmæssig baggrund og et godt teoretisk fundament.

Om jobbet

Jobbet omfatter det ledelsesmæssige ansvar for afdelingens aktiviteter, herunder ansvaret for personaleledelse og afdelingens økonomi.

Som uddannelsesleder skal du stå i spidsen for, at underviserne fagligt og pædagogisk kan levere kvalitet i undervisningen for elever og kursister samt sikre, at elever fastholdes og udfordres mest muligt.

Du skal medvirke til en sikring af, at afdelingens aktiviteter nytænkes og beskrives, så de lever op til bekendtgørelser, samarbejdspartneres forventninger og er tiltrækkende for elever.

Du får reference til EUD-chefen og bliver en del af et engageret lederteam på skolen, der både udvikler sammen og bruger hinanden som aktive sparringspartnere.

Vi tilbyder dig

Et spændende lederjob i en dynamisk organisation i rivende udvikling med fokus på vores vision og værdier. Du kommer til at arbejde med spændende opgaver med fokus på at udvikle UCH til fremtiden både i eget område og sammen med medarbejderne på tværs i organisationen.

Der er tale om fastansættelse på fuldtid.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst på området og efter reglerne om ny løn. Dit arbejdssted er som udgangspunkt på Døesvej 70, 7500 Holstebro.

Tiltrædelse 1. oktober 2026

Ansøgning

Ansøgning foretages alene elektronisk ved at klikke på linket, hvor du kan vedhæfte ansøgning, CV og relevante bilag.

Vi skal have din ansøgning senest den 6. august klokken 8.00.

Mere information

Du er velkommen til at kontakte EUD-chef Jan Lillelund på tlf. 99 122 521 for yderligere oplysninger.



Firma Uddannelsescenter Holstebro Følg
Kontaktperson Jan Lillelund
Arbejdsadresse Døesvej
Postnr.: 7500
Kommune Holstebro
Telefonnr. 99122521
E-mail jli@ucholstebro.dk
Ansøgningsfrist 31/07/2026
Valgt stilling