Vi leder efter dig, der har stort overblik, er god til relationer og er motiveret af at levere dine opgaver helt til dørs. Du kommer tæt på ledelsen af fængslet og får en bred kontaktflade på tværs af mange fagligheder.Som forebyggelseskoordinator er din kerneopgave at koordinere fængslets indsatser på det kriminalitetsforebyggende område. At arbejde med forebyggelse indeholder en mosaik af spændende opgaver, fx uddannelse, beskæftigelse, digital inklusion, samarbejde med civilsamfund, tolke, tandlæger, gejstlig betjening, bevægelse og meget andet. Opgaverne vil typisk basere sig på lovgivning og instrukser, der skal implementeres lokalt eller være projekter, som vi selv definerer.
Københavns fængsler står over for nogle spændende år, hvor vi lokalt skal bidrage til at implementere en ambitiøs politisk vedtaget reform, Strafreformen. Vi kommer til at arbejde med krisehåndtering på nye måder, vi får flere kolleger til at arbejde med udsatte målgrupper, vi skal styrke vores arbejde med unge indsatte og så får vi en rolle, når flere indsatte skal i nye former for frihedsstraf.
Alt dette kommer ikke af sig selv, men skal implementeres i en i forvejen travl hverdag. Vi søger derfor en forebyggelseskoordinator, der sammen med kerneopgaven skal hjælpe os med at koordinere implementeringen af Strafreformen.
Dine opgaver Du får en central rolle i at koordinere og sikre fremdrift i de kriminalitetsforebyggende opgaver på Københavns fængsler. De vigtigste opgaver bliver:
- Implementering af beslutninger fra ledelse og kredskontor i driften, fx nye faglige standarder eller indførsel af nye regler og retningslinjer
- Udarbejdelse af oplæg, projektbeskrivelser, referater, høringssvar mv.
- Koordinering, mødeledelse og opfølgning på tværgående opgaver
- Finde mønstre, udfordringer og udviklingsbehov på tværs af driften og omsætte dette til konkrete ledelsesmæssige beslutninger
- Samarbejde med relevante parter ift. styring af fremdrift i Strafreformen
- Varetage konkrete driftsopgaver, som fx koordinering af børneansvarlige
- Bidrage til konkrete projekter, fx hvordan vi som fængsel forbedrer vores samarbejde med civilsamfund eller indfører digital selvbetjening i et lukket regi.
Hvem er du Vi forestiller os, at du:
- Har en akademisk uddannelse i fx sociologi, socialt arbejde eller kriminologi eller er fx socialrådgiver med flere års erfaring med akademiske opgaver
- Har flere års erfaring fra en større kompleks organisation i stat, kommune eller civilsamfund
- Har politisk tæft og formår at agere i et politisk miljø med mange interessenter, der ofte har modsatrettede interesser
- Er analytisk stærk og god til at omsætte krav og beslutninger til konkret praksis
- Kan arbejde med både paragraffer, data og sund fornuft
- Er erfaren (gerne uddannet) projektleder med en bredspektret værktøjskasse ift. at facilitere processer
- Arbejder med respekt for andre fagligheder og har gode samarbejdsevner
- Skriver godt, hvad enten det er et cover til ledelsen, et beslutningsreferat, en vejledning til dine kolleger eller en kort nyhed på intranettet
- Trives i en hverdag med fremdrift, variation og uforudsigelighed.
Det får du hos os i Københavns fængsler- Du kommer til at referere til sektionschefen for sektion 3 (uddannelse, beskæftigelse og Facility management) og kommer tæt på ledelsen af fængslet
- I sektion 3 bliver du kollega med cirka 90 dygtige kolleger, der arbejder som undervisere, værkmestre, socialrådgivere, uddannelsesvejledere, håndværkere, kokke og mange andre fagligheder
- Du bliver vores kollega i en spændende tid, hvor samspillet mellem politik og praksis skal levere målet om at sænke recidiv fra 22 procent til 15 procent
- Vi er et travlt hus, hvor ingen dage ligner hinanden, men hvor kolleger altid hilser og hjælper hinanden.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller snarest muligt.
Hvis du er uddannet akademiker, sker ansættelsen og aflønning i henhold til gældende overenskomsten mellem staten og Akademikernes Centralorganisation. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Hvis du er uddannet socialrådgiver, sker ansættelse og aflønning efter gældende fællesoverenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten.
Hvis du er uddannet socialformidler, sker ansættelse og aflønning efter gældende fællesoverenskomst (OAO-STAT-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, it-medarbejdere og laboranter (HK).
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Københavns fængsler, Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1, 2450 København.
Ansøgning Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem
senest onsdag d. 24 juli 2026. Vi forventer at holde samtaler løbende.
Skriv gerne i din ansøgning, hvis du er på ferie i de første uger af juli. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte til sektionschef Geske Fischer-Hansen på 7255 5202.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds ØstFængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2300 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.dk