Er du typen, der elsker et afstemt regnskab højere end din morgenkaffe?
Trives du i en travl hverdag, hvor deadlines overholdes, og kvaliteten er i top?
Så er det måske dig, der bliver vores nye finansielle rygrad!
Om os
Hos NME Ejendomsadministration i Højbjerg er vi i rivende udvikling.
Vi søger nu en selvkørende og detaljeorienteret bogholder, der kan tage ansvar for vores bogholderi og sikre, at vores økonomiske fundament altid er 100 % på plads.
Dine primære ansvarsområder
Du får en central rolle og en bred vifte af opgaver, der spænder fra A til Z:
• Bogføring og afstemning (finans, debitorer og kreditorer) samt forbrugsregnskaber
• Klargøring af månedlige balancer og tæt samarbejde omkring opgaver med vores controller.
• Momsafregning og lovpligtige indberetninger.
• Ad hoc-økonomi- og administrative opgaver, indkøb, telefon, udsendelse af diverse dokumenter
Faglige kvalifikationer – dig, vi leder efter:
• Du har solid erfaring med selvstændig bogføring – måske har du en baggrund som bogholder,
regnskabsassistent eller revisorassistent.
• Du er en haj til IT og regnskabssystemer, (vi bruger f.eks. EG Bolig, Business Central).
• Du har stærke Excel-kundskaber arbejder godt med Office 365
• Du arbejder struktureret og lader dig ikke stresse af deadlines eller periodiske
spidsbelastninger.
Personlige egenskaber:
• Arbejder selvstændigt, struktureret og med ejerskab for egne opgaver
• Er detaljeorienteret og har sans for tal
• Sætter en ære i at levere kvalitet – både i tal, processer og dialoger
• Du er proaktiv, ansvarsbevidst og tager ejerskab for dine opgaver.
• Du er skarp i din kommunikation og en god sparringspartner.
• Du har et godt humør og bevarer overblikket – også når det går stærkt.
Vi tilbyder:
• En spændende og selvstændig stilling i et dynamisk arbejdsmiljø.
• Gode kolleger med højt fagligt niveau og en uformel omgangstone.
• Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.
• Fleksible arbejdstider og mulighed for nedsat tid (25-30 t/u)
Ansøgning og kontakt
Lyder det som et perfekt match? Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@nmejendom.dk.
Vi afholder samtaler løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Krath på 2265 0586.
______________________________________________________________________________________
Om virksomheden
NME Ejendomsadministration tilbyder udlejning af over 450 lejemål samt administration af udlejningsejendomme og ejerforeninger i Aarhus. Udover vores rent administrative funktion tilbyder vi også rådgivning i forbindelse med driften af f.eks. selvstændige ejerforeninger og generelle spørgsmål omkring ejendomsadministration.
Virksomheden er beliggende i det sydlige Århus på Søren Nymarks Vej 15, 8270 Højbjerg og beskæftiger i dag ca. 30 medarbejdere fordelt NME Ejendomsadministration, NM-VVS samt VVS-shoppen.dk, der har online salg af VVS artikler.
| Firma | NME EJENDOMSADMINISTRATION ApS Følg |
| Kontaktperson | Henrik Schmidt |
| Arbejdsadresse | Søren Nymarks Vej |
| Postnr.: | 8270 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 22650582 |
| hes@nmejendom.dk | |
| Ansøgningsfrist | 05/08/2026 |