WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til Internationalt kontor i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement
Klima- og energiministeriets departement - København
Antal ledige jobs
8
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til Internationalt kontor i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement
Klima- og energiministeriets departement - København
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Justitsministeriet søger en kontorchef
Justitsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til Politik og Koordinering i Skatte- og Vækstministeriets departement
Skatteministeriet - København
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til arbejdet med arbejdsmarkedspolitik, overførsler, integration og udlændinge i Finansministeriets departement
Finansministeriets Departementet - København
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til arbejdet med arbejdsmarkedspolitik, overførsler, integration og udlændinge i Finansministeriets departement
Finansministeriets Departementet - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Chef for Data platform og Analyse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Kastellet - København
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til Debitor i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Chef for Dataplatform og Analyse
Forsvarets Efterretningstjeneste - København

Kontorchef til Internationalt kontor i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement

Brænder du for international klimapolitik, ledelse, politik og forvaltning, og vil du være med til at arbejde for at øge de grønne ambitioner globalt og sikre stærke danske aftryk i det internationale klima- og energisamarbejde? Så kan du være den helt rigtige kandidat til en kontorchefstilling i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement.



Ledelse i krydsfeltet mellem international politik, klima og energi

Folketinget har med Klimaloven sat et klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030, og hvert 5. år skal der sættes et nyt mål frem mod et klimaneutralt samfund. Det danske energisystem har længe udviklet sig i retning af mere vedvarende produktion, og i det nuværende sikkerhedspolitiske billede, er dansk og europæisk energi- og forsyningssikkerhed kommet højt på dagsordenen.

På det internationale område presser den geopolitiske situation det politiske momentum for grøn omstilling og globalt klimasamarbejde, samtidig med at de grønne løsninger i stigende grad er tilgængelige og konkurrencedygtige.

Som Kontorchef i Internationalt kontor beskæftiger du dig med opgaver med stor politisk bevågenhed, et til tider meget højt arbejdstempo og med rejseaktivitet. Du vil få personaleansvar for 15 dygtige og engagerede medarbejdere samt en Souschef. Opgaveløsningen kræver et tæt samarbejde på tværs af departementet, koncernen og Slotsholmen.

Kontorets aktuelle større opgaver omfatter bl.a.:

  • Internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention (UNFCCC)
  • Danmarks bilaterale energisamarbejder med lande som Kina, Indien, Mexico, UK m.fl. som fokuserer på landenes omstilling til bæredygtig energi
  • Multilaterale samarbejder gennem bl.a. Det Internationale Energiagentur (IEA) og International Renewable Energy Agency (IRENA), samt dansk-ledede internationale alliancer inden for klima og energi
  • Eksport inden for energiområdet
  • Klimafinansiering og mobilisering af offentlige og private investeringer til bl.a. vedvarende energi og andre klimarelaterede formål


Du forener faglig tyngde, politisk forståelse og ledelseskraft

Du har ledelseserfaring fra en lignende stilling eller er et tydeligt ledelsestalent. Du er engageret og formår at udvikle dine medarbejdere og har stærke samarbejdsevner. Du har en relevant akademisk baggrund og har solid erfaring med Slotsholmsprocesser og politiske organisationer.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er kendetegnet ved høj faglighed, ønsket om at sikre skarpe beslutningsgrundlag og den bedste betjening af ministeren
  • har et stærkt strategisk perspektiv og evner at se sammenhængen på tværs af de mange arbejdsopgaver, herunder på tværs af departementet
  • kan levere kvalificeret departemental styring samtidig med, at du er en konstruktiv og værdiskabende samarbejdspartner og problemløser
  • kan finde ind til kernen af en problemstilling og formidle den videre på en klar og forståelig måde
  • har en stor arbejdskapacitet og er god til at samarbejde og danne netværk
  • har evne til at forvalte de omfattende bilaterale og multilaterale internationale programmer, som KEFM har ansvaret for.


Du kan se frem til

  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø med en bred interessentkreds.
  • Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og højaktuelle dagsordner.
  • Et stærkt fokus på at løfte ministeriets opgaveløsning op på et endnu højere fagligt og professionelt niveau.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Dygtige og ligefremme kolleger og medarbejdere med drive og gå-på-mod.


Ansættelse og vilkår

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2026, og er indplaceret i løngruppe 1 med åremål og på vilkår iht. rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse forudsætter sikkerhedsgodkendelse, og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes under hele ansættelsen.

Send din ansøgning og CV så vi har det senest d. 25. juni.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26-27. Du skal være indstillet på at gennemføre et analyseforløb.



Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Afdelingschef Christian Stenberg ✉ chrst@kefm.dk ☏ +45 23 43 91 73



Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Firma Klima- og energiministeriets departement Følg
Kontaktperson Rikke Johansen
Arbejdsadresse Holms kanal
Postnr.: 1060
Kommune København
Telefonnr. 61139872
E-mail rihej@kefm.dk
Ansøgningsfrist 25/06/2026
Valgt stilling