Vil du være med til at præge udviklingen af Forsvarsakademiet? Forsvarsakademiet står midt i en omfattende udvikling. Forsvaret vokser, nye kapaciteter etableres, og kravene til fremtidens ledere og førere samt akademiets støtte til forsvarets ledelse udvikler sig i takt med et stadig mere komplekst sikkerhedsmiljø.
Derfor søger vi en vice-/stabschef, som sammen med chefen for Forsvarsakademiet, dekanen og myndighedsbefalingsmanden vil være med til at drive og sætte retningen for en af Forsvarets vigtigste institutioner.
Om stillingen Som vice-/stabschef indgår du i Forsvarsakademiets øverste ledelsesteam, hvor du får en afgørende rolle i både den strategiske udvikling og den daglige ledelse af akademiet.
Du skal sammen med resten af ledelsesteamet være med til at sikre, at Forsvarsakademiet fortsat udvikler uddannelser, forskning og kompetencer, som understøtter Forsvarets operative behov – både nu og på længere sigt.
Du har ansvaret for akademiets centrale stabs- og driftsopgaver og fungerer tillige som garnisonskommandant for Svanemøllens Kaserne.
Stillingen kræver, at du både kan tænke strategisk og handle praktisk. Du skal kunne navigere mellem langsigtet udvikling, daglige beslutninger og skabe resultater gennem samarbejde på tværs af organisationen.
Dine vigtigste opgaver- Indgå i Forsvarsakademiets øverste ledelse og bidrage til den samlede udvikling af akademiet.
- Lede og koordinere akademiets centrale stabs- og driftsfunktioner, herunder omsætte planer og beslutninger til konkrete resultater.
- Bidrage til udviklingen af Forsvarets uddannelser og akademiets kompetenceopbygning.
- Understøtte samarbejdet på tværs af Forsvarsakademiet og med eksterne samarbejdspartnere.
- Virke som garnisonskommandant for Svanemøllens Kaserne.
Om dig Vi forestiller os, at du har betydelig militær erfaring på niveauet.
Du evner at se helheden og samtidig forstå de forskellige perspektiver, interesser og behov, som præger en stor videns- og uddannelsesinstitution.
Du trives med at skabe resultater gennem andre og ser samarbejde som en forudsætning for succes.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har erfaring med strategisk ledelse og organisationsudvikling.
- Er helhedsorienteret og kan balancere drift, udvikling og ledelse af mennesker.
- Har stærke samarbejds- og relationskompetencer.
- Har gennemslagskraft og evner at skabe følgeskab.
- Har energi, initiativ og et naturligt drive.
- Kan arbejde sikkert i komplekse og foranderlige omgivelser.
- Tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Derfor skal du vælge Forsvarsakademiet Forsvarsakademiet har en unik rolle i Forsvaret. Her uddanner vi fremtidens ledere og førere, udvikler ny viden gennem forskning og omsætter erfaringer fra operationer til læring og udvikling.
Vi står over for en betydelig kapacitetsudvidelse af vores uddannelser og et stigende behov for at understøtte Forsvarets samlede opbygning. Samtidig skal vi kunne se længere frem og bidrage til at forme den profession, som fremtidens forsvar kræver.
Det er en opgave, som kræver både ambitioner og samarbejde.
Som vice-/stabschef får du mulighed for at præge udviklingen af Forsvarsakademiet og dermed indirekte udviklingen af hele Forsvaret.
Ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer ligesom, at der kan være mulighed for besættelse ved åremål. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 38 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Som militær ansat skal du være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her
A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Kontakt og ansøgning Kan du se dig selv i stillingen og ovennævnte beskrivelse, ser vi frem til at modtage din ansøgning, som du sender sammen med dit CV og relevante dokumenter via linket.
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte chefen for Forsvarsakademiet, Generalmajor Jette Albinus på
fak-ch@fiin.dk eller telefon 3055 3402.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Søgaard Grevsen på telefon 2516 4233.
Stillingen er forventeligt ledig til besættelse den 14. september 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 28. juli 2026 og der forventes at blive afholdt samtaler i uge 33.
Tjenestestedet er i København Ø.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen, og derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen. Vi glæder os til at få dig med ombord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kolleger i Forsvaret – både dem i felten og dem bag skrivebordene.