WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/07/2026
favourite-job-icon
Systemingeniør til Forsvaret
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Antal ledige jobs
172
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/07/2026
favourite-job-icon
Systemingeniør til Forsvaret
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til intensivt afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent med psykiatrisk erfaring til intensivt afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Erfaren kvantitativ målgruppeanalytiker til evaluering af værnepligten
Personelkommandoen - Ballerup
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Lærere til Skovvejens Skole afd. Øst
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Afdelingsledere til Sourcing Divisionen
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Naturfagslærer til udskolingen i Skovvejens Skole
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Børnehaveklasseleder til specialafdeling for elever med tale-/høreudfordringer
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
favourite-job-icon
Specialpædagog til Junibakken
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Lagermedarbejder til B2B-butik i Skovlunde
ScanPipe A/S - Ballerup
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Børnehuset Ellekilde
Ballerup Kommune - Ballerup

Systemingeniør til Forsvaret

Vil du være med til at digitalisere det danske forsvar? Vi søger en ny kollega til Hardware Sektionen i Teknologiafdelingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup, hvor du vil få en central rolle i at tilvejebringe den bedst mulige teknologi til vores soldater.

Om os

Vi spiller en central rolle i digitaliseringen af den militære kampplads gennem udvikling, implementering og forvaltning af avancerede kommando- og kontrolsystemer. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med Forsvarskommandoen, operative brugere og industrien for at sikre moderne, robuste og fremtidssikrede løsninger til Forsvarets operationer.

C2-systemerne understøtter ikke alene Hæren, men også Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Specialoperationsstyrkerne. Vi bidrager til at skabe sammenhængende informations- og ledelseskapaciteter på tværs af organisationer og operative domæner.

Hardwaresektionen består af højt kvalificerede medarbejdere med både civile og militære kompetencer, som arbejder tæt sammen om at anskaffe, forsyne, vedligeholde og udfase computere, netværk og systemer inden for føringsstøtteområdet. Sektionen fungerer samtidig som en vigtig samarbejdspartner for de landmilitære enheder og bidrager til at omsætte operative behov til tekniske løsninger.

Arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed, engagement og et stærkt kollegialt fællesskab. Der lægges vægt på både faglig udvikling og medarbejderindflydelse, og organisationen tilbyder fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Samtidig gives der stor frihed til at præge både egne ansvarsområder og det tværgående samarbejde på tværs af organisationen.

Om stillingen

I dit arbejde får du, som del af et team, ansvar for at støtte udviklingen og driften af hardware til Forsvarets kommando og kontrolsystemer, som soldaterne bruger til at understøtte deres opgaveløsning på kamppladsen.

I dit arbejde vil du være med til at fremstille deployér- og skalérbare IT-løsninger og integrationer, ud fra en rammearkitektur fastsat af vores systemarkitekter. I det daglige vil du skulle samarbejde på tværs af vores organisation, og tæt samarbejde med vores leverandører, for at finde de bedste løsninger til vores brugere; soldaterne. Løsningerne anvendes i miljøer, der stiller store krav til oppetid, simplicitet og sikkerhed, hvorfor disse parametre indgå i design af løsningerne.

Gennem samarbejdet med systemarkitekterne vil du have mulighed for at påvirke arkitekturens udvikling, så vi hele tiden holder os på forkant med de teknologiske muligheder. Din hverdag består af design, implementering, test og dokumentation af løsningerne. Dette indbefatter kommunikation med brugere, driftsfolk og leverandører. Herudover vil du kunne blive ansvarlig for at iværksætte, drive og færdiggøre projekter.

Løsningerne der efterspørges er højteknologiske. Din viden om – og anvendelsen af – moderne teknologier bliver udfordret og udviklet i det omfang det måtte være nødvendigt for opgaveløsningen. Du vil skulle gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb, for at kunne bestride stillingen. Derudover vil der være gode muligheder for yderligere kompetenceudvikling.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Design, implementering, test og dokumentation af løsninger.
  • Sikre at løsningerne lever op til krav om sikkerhed, oppetid og simplicitet.
  • Samarbejde tæt med systemarkitekter for at påvirke og udvikle arkitekturen.
  • Samarbejde tæt med industri om løsninger.
  • Kommunikation med brugere, driftsfolk og leverandører i samarbejde med teamet.
  • Iværksætte, drive og færdiggøre projekter.
Der må påregnes mindre rejseaktivitet i både Danmark og udlandet.

Om dig

Du har en uddannelse som diplomingeniør, bachelor i IT, IT-tekniker, datalog eller tilsvarende, og du motiveres af at omsætte design og koncepter til konkrete, værdiskabende løsninger. Du trives med at være i dialog med brugerne og ser værdien i løbende validering og optimering af løsninger gennem tæt samarbejde og feedback.

Du besidder en solid forståelse for forskellige IT-teknologier og har evnen til at skabe sammenhæng mellem dem på tværs af systemer og fagområder for at udnytte deres fulde potentiale. Samtidig har du erfaring med eller forståelse for anvendelsen af V&V-modellen i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udviklingsaktiviteter.

IT-sikkerhed er et område, du har et godt kendskab til, og du er i stand til at analysere, designe og implementere løsninger, der lever op til relevante sikkerhedsmæssige krav. Du er nysgerrig af natur og ser muligheder frem for begrænsninger, hvilket gør dig i stand til at finde innovative løsninger på komplekse problemstillinger.

Derudover har du erfaring med eller interesse for projektledelse og forstår betydningen af struktur, koordinering og fremdrift i udviklingsprojekter. Erfaring med modellering i værktøjer som EA Sparx samt kendskab til eller erfaring med Systems Engineering vil være en fordel.

Som person er du analytisk stærk og arbejder systematisk med planlægning, analyse og opgaveløsning. Du tager ansvar for dine opgaver og formår at drive dem sikkert i mål, både selvstændigt og i samarbejde med andre. Da opgaver og prioriteringer kan ændre sig med kort varsel, er du fleksibel, omstillingsparat og i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag. Endelig kommunikerer du klart og struktureret på både dansk og engelsk – såvel mundtligt som skriftligt.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har IT-erhvervsuddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Andreas Otterstrøm på telefon 4171 0892.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 5. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. september måned 2026

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Firma Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Følg
Kontaktperson Madeleine Moltke Kæmsgaard
Arbejdsadresse Lautrupbjerg
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 40311094
E-mail 00213434@mil.dk
Ansøgningsfrist 05/07/2026
Valgt stilling