WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Chefkonsulent med ansvar for hospitalets kapacitetsstyring
Region Sjælland - Holbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Chefkonsulent med ansvar for hospitalets kapacitetsstyring
Region Sjælland - Holbæk

Chefkonsulent med ansvar for hospitalets kapacitetsstyring

Vil du være med til at sikre bedre patientforløb og forebygge overbelægning? Og kan du spotte en flaskehals i et komplekst system? Så læs med her.

Vi opretter nu en ny nøglefunktion på hospitalsniveau – og søger en stærk profil, der kan være med til at sikre, at vores kapacitetsstyring fungerer i praksis – hver dag, hele ugen.

Stillingen er central i arbejdet med at skabe sammenhængende patientforløb og en mere bæredygtig drift, hvor vi arbejder helhedsorienteret med flow for at forebygge ventetid, overbelægning og undgå, at patienter indlægges på gangpladser.

Om stillingen

Som ansvarlig for kapacitetsstyring på tværs af sygehuset bliver du en drivende kraft i implementering, opfølgning og videreudvikling af de arbejdsgange, der understøtter hospitalets samlede kapacitet.

Du får en tværgående rolle med tæt samarbejde med kliniske afdelinger og ledelser, hvor du både skal kunne understøtte, udfordre og skabe fremdrift.

Stillingen er organisatorisk forankret i Staben og med direkte faglig reference til sygehusledelsen.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Sikre implementering og daglig opfølgning på processer og arbejdsgange ift. kapacitetsstyring
  • Understøtte, at afdelinger arbejder systematisk med bl.a. forventede udskrivelsesdatoer – og løbende opdaterer disse
  • Identificere flaskehalse og bidrage til løsninger på tværs af organisationen
  • Implementere subakutte tider i alle relevante specialer
  • Iværksætte forbedringstiltag og følge implementeringen til dørs
  • Etablere og facilitere effektive mødestrukturer og kapacitetskonferencer
  • Sikre, at mødefora fungerer som et aktivt redskab ved spidsbelastning

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Ved rigtig meget om kapacitetsplanlægning, produktionsstyring, logistik, køteori, procesdesign og optimering
  • Har et godt kendskab til sundhedsvæsenet – enten som patient, pårørende eller kliniker
  • Har stærke samarbejdsevner og trives i en rolle med mange interessenter
  • Er diplomatisk, opsøgende og vedholdende – og kan insistere på de gode patientforløb
  • Kan skabe overblik og arbejde systematisk med opfølgning og fremdrift
  • Er god til at omsætte beslutninger til konkret praksis
  • Har gennemslagskraft uden at miste evnen til at lytte og skabe følgeskab
  • Har et godt blik for helheden også hvis løsningerne skal findes udenfor sygehuset

Vi tilbyder

  • En nyoprettet stilling på chefkonsulentniveau med stor mulighed for at præge både indhold og retning
  • En central rolle i arbejdet med at styrke patientforløb og arbejdsmiljø på et godt sygehus med engagerede medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Et tæt samarbejde med engagerede ledere, flowmastere, flowkoordinatorer og kliniske miljøer
  • En hverdag med både strategiske og operationelle opgaver
  • Mulighed for at gøre en reel forskel – hver dag

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte vicedirektør Louise Rabøl (6133 8021) eller kvalitetschef Lone Terp (2334 2204) for yderlige information.

Samtaler afholdes fredag den 14. august 2026.

Startløn

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Lone Terp
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Holbæk
Telefonnr. 23342204
E-mail lt@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 07/08/2026
Valgt stilling