WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 29/06/2026
favourite-job-icon
Tværgående koordinerende sagsbehandler som overværkmester til Teknisk Bygningsdriftssektion i Hjørring
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne - Hjørring
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
favourite-job-icon
Tværgående koordinerende sagsbehandler som overværkmester til Teknisk Bygningsdriftssektion i Hjørring
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne - Hjørring
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Lagermedarbejder søges til vikariat hos GMPack ApS i Hadsund
GMPACK ApS - Mariagerfjord

Tværgående koordinerende sagsbehandler som overværkmester til Teknisk Bygningsdriftssektion i Hjørring

Vil du arbejde med drift og udvikling af kritiske tekniske installationer i en organisation med høj faglighed og stor samfundsmæssig betydning?

Etablissement- og Terrænkommandoen søger en tværgående tekniske sagsbehandler til en central rolle, hvor du bidrager til driftssikkerhed og vedligeholdelsesstrategier på tværs af Forsvarets faciliteter i hele landet.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, mens etablissement partnerelementerne, der varetager den daglige drift, er fordelt rundt i landet på flyvestationer, flådestationer, kaserner med videre. Du bliver en del af Teknisk Bygningsdriftssektion i Driftsafdelingen, der består af 6 sektioner, som alle understøtter driften ved vores decentrale struktur på kaserner, flyvestationer og flådestationer.

Driftsafdelingen indgår som en af tre afdelinger i Servicedivisionen, der varetager hele Facility management området i Forsvaret.

Vi er ansvarlige for, at der planlægges og gennemføres lovpligtige og periodiske eftersyn af tekniske installationer i Forsvarets bygninger og anlæg. Derudover er sektionen ansvarlig for opretholdelse af de krævede autorisationer for udførelse af opgaver, som udføres af Etablissement- og Terrænkommandoens egne medarbejdere.

Teknisk Bygningsdriftssektion er en sektion med stærk faglighed, samt højt specialiserede medarbejdere. Vi prioriterer faglig sparring højt, og har fokus på kompetenceudvikling, så vi hver dag bliver bedre og bedre til vores opgaveløsning, til gavn for soldaterne på flyvestationer, flådestationer og kaserner.

Du kommer til at indgå i et team af ca. 15 kollegaer, hvor vi sætter faglighed, samarbejde og fleksibilitet højt i løsningen af vores opgaver.

I det daglige serviceres kaserner, flystationer, flådestationer med mere, lokalt af vores 28 etablissement partnerelementer.

Vi fungerer som BackOffice for etablissement partnerelementerne, hvilket betyder at ingen arbejdsdage er ens. Derfor vil der være perioder hvor fleksibilitet og omstillingsparathed er afgørende for at løse opgaverne effektivt.

Om stillingen

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor tværgående koordinerende samarbejde er en nøglefaktor for succes i opgaveløsningen.

I denne stilling vil du få en varieret arbejdsdag, hvor du får opgaven med at koordinere tværgående opgaver for Teknisk Bygningsdriftssektion arbejdsområde, i forhold til øvrige sektioner og afdelinger i Etablissement- og Terrænkommandoen.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Lede projektopgaver inden for Teknisk Bygningsdriftssektions opgaveportefølje.
  • Medvirke til udvikling af vedligeholdelsesstrategier for tekniske installationer.
  • Sparringspartner for kollegaer ved opgaveløsningen.
  • Medvirke til håndtering af fagtekniske problemstillinger mellem leverandører på teknik- og byg rammeaftaler og etablissementspartnere.
  • Medvirke til udvikling af Teknisk Bygningsdriftssektion opgaveløsning og opgaveportefølje.
I forbindelse med opgaveløsningen vil der være rejseaktivitet i Danmark, med rejser op til en uge ad gangen.

Om dig

Du har en relevant erhvervsfaglig uddannelse inden for industritekniker faget som maskinarbejder, eller tilsvarende.

Det er væsentligt at du har teknisk indsigt og kan håndtere flere komplekse opgaver samtidig.

Det er en fordel at du har kendskab til Forsvaret, men ikke et krav.

Du skal have kendskab til rammeaftaler og styringen af disse. Det vil være en fordel at du har ledelseserfaring og minimum 5 års erfaring med ledelse og koordinering af opgaver.

Du skal have et gyldigt kørekort til bil (kategori B).

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thom Thomsen på telefon 2839 1793.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 29. juni 2026, og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1900 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Firma Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne Følg
Kontaktperson June Bastholm
Arbejdsadresse Arsenalvej
Postnr.: 9800
Kommune Hjørring
Telefonnr. 32665470
E-mail 00494118@mil.dk
Ansøgningsfrist 29/06/2026
Valgt stilling