WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Ingeniør til Banedanmarks broer og tunneler
Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34 - Fredericia
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Ingeniør til Banedanmarks broer og tunneler
Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34 - Fredericia
Ansøgningsfrist: 14/07/2026
favourite-job-icon
Bygherrerådgiver og projektleder
Artelia A/S - Fredericia
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Production & Technical Manager, Fredericia/Taulov
Lallemand Denmark A/S - Fredericia

Ingeniør til Banedanmarks broer og tunneler

Har du flere års erfaring med brokonstruktion, og søger du en central rolle, hvor statik, projektering og standardisering er i fokus? Så kan det være dig, vi søger til en central rolle hos Banedanmark.

Som teknisk systemansvarlig (TSA) bliver du en nøglespiller i udviklingen og vedligeholdelsen af broer, tunneler, støttekonstruktioner, støjskærme og perroner på det danske jernbanenet. Du får en unik mulighed for at bringe din ingeniørfaglige viden i spil og samtidig være med til at præge standarder, løsninger og den fremtidige udvikling i hele brobranchen.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med den nuværende TSA i et solidt fagligt miljø, hvor sparring, videndeling og faglige diskussioner er en naturlig del af hverdagen. Her får du både stor indflydelse på egne opgaver og mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer i en selvstændig og meningsfuld stilling hos én af Danmarks største bygherrer.

Hos os bliver du en del af en kultur præget af hjælpsomhed, gensidig respekt og høj faglighed, hvor vi løfter i flok og samtidig giver plads til den enkeltes initiativ og ambitioner.

Fagligt fyrtårn med fokus på sikkerhed og tekniske løsninger

Som teknisk systemansvarlig (TSA) får du en central rolle i at sikre, at Banedanmarks broer, støttekonstruktioner, støjskærme og øvrige konstruktioner lever op til de højeste standarder inden for sikkerhed, projektering og drift. Du bliver en vigtig del af det faglige fundament bag nogle af Danmarks mest kritiske infrastrukturanlæg.

Du kommer helt tæt på udviklingen af normer, regler og tekniske løsninger og får mulighed for aktivt at bidrage til både den nationale og internationale udvikling inden for området. Vi deltager i standardiseringsarbejde på tværs af branchen og arbejder i disse år intensivt med implementering af nye eurocodes, nationale annekser og videreudvikling af Banedanmarks banenormer.

Rollen giver dig en bred kontaktflade og en varieret hverdag, hvor du samarbejder med både interne specialister, rådgivere, entreprenører og myndigheder. Du bliver en vigtig faglig sparringspartner i spørgsmål om tekniske løsninger, beregningsprincipper, normfortolkning og komplekse konstruktionstekniske vurderinger.

Dine primære opgaver bliver blandt andet at:

  • Yde faglig sparring og rådgivning til interne og eksterne projekter
  • Understøtte og assistere interne bro- og konstruktionstekniske funktioner
  • Udvikle, opdatere og vedligeholde normer og tekniske retningslinjer
  • Deltage i nationale og internationale norm- og regelsamarbejder
  • Behandle dispensationsansøgninger og komplekse faglige vurderinger
  • Håndtere ansøgninger om usædvanlige transporter (UT)
  • Gennemføre 3. parts validering af projekter og tekniske løsninger.
”Som teknisk systemansvarlig for broer og konstruktioner er vi med til at sikre, at vores konstruktioner har det nødvendige sikkerhedsniveau, samtidig med at de kan vedligeholdes effektivt gennem hele deres levetid via vores normer og regler. Vi arbejder blandt andet med implementeringen af de nye eurocodes, udarbejdelse af nationale annekser og reformering af vores banenormer. Rollen giver mange forskellige kontaktflader til projekter gennem normfortolkninger, dispensationsansøgninger, validering og håndtering af usædvanlige transporter – samtidig med at vi er med til at udvikle fremtidens banenormer.” - Carsten Vinther-Okholm Larsen, TSA i Banedanmark

Erfaring med konstruktioner og de tilhørende normer og regler.

Vi søger en konstruktionsingeniør med solid faglighed og nogle års erfaring inden for broer eller bærende konstruktioner. Du kommer måske fra et rådgivende ingeniørfirma, hvor du har arbejdet med projektering og beregning af broer eller komplekse konstruktioner og har opbygget en god teknisk forståelse og praksiserfaring.

Det er positivt, hvis du allerede har arbejdet med normer, standarder eller regelgrundlag eller har en interesse for at fordybe dig i det tekniske fundament bag sikre og holdbare konstruktioner. Måske har du også erfaring fra en bygherreorganisation, hvor du har arbejdet med broer, konstruktioner eller teknisk kvalitetssikring.

Som person trives du med faglige diskussioner og samarbejde på tværs af organisationer og fagområder. Du formår at formidle komplekse tekniske problemstillinger klart og præcist – både skriftligt og mundtligt – og du kan begå dig professionelt på engelsk i en international faglig kontekst.

Det er desuden en forudsætning for stillingen, at du har kørekort til personbil.

Din nye arbejdsplads

Som Teknisk Systemansvarlig i sektionen 'Broer og konstruktioner' bliver du en del af et team bestående af 45 af landets bedste kollegaer. Vi har det faglige ansvar for broer og konstruktioner i Banedanmarks projekter, hvor vi sætter standarden og udfordrer de tekniske rammer for alle jernbaneprojekter.

Du vil opleve et godt kollegialt fællesskab og en hjælpsom kultur. Sektionen er fordelt på fire lokationer i Danmark med kollegaer, hvor du vil blive tilknyttet teamet med en teamleder på Fredericiakontoret.

Vi sætter stor pris på et uformelt arbejdsmiljø, kollegialt samvær og sparring på tværs af vores lokationer. Vi tilbyder opgaver som er tilpasset dit erfaringsniveau og sikrer, at du udvikler dig både personligt og fagligt.

Du må også forberede dig på rejseaktivitet, når du er under oplæring i rollen.

Som arbejdsplads vægter vi fleksibilitet højt med mulighed for at arbejde hjemme. Vi tilbyder en god pensionsordning og gode udviklingsmuligheder.

Løn og ansættelse

Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som specialkonsulent eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kan du kontakte Martin Friis, teamleder i sektionen for Broer og Konstruktioner på mbfr@bane.dk i uge 25-28.

I uge 29 og 30 kan teknisk systemansvarlig Carsten Vinther-Okholm Larsen kontaktes på cvol@bane.dk.

Har du spørgsmål vedrørende ansættelsesvilkår kan personalekonsulent Bonnie Vogelius Bruun Yseni kontaktes på telefonnummer: +4524226244.

Send os din ansøgning og CV via linket ”Søg stillingen”. Vi forventer at gennemgår ansøgninger løbende. Første samtale planlægges afholdt den 27./28. juni og anden samtale 11./12.august. Første arbejdsdag planlægges værende 5. oktober 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Firma Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34 Følg
Kontaktperson Martin Martin Bertram Friis
Arbejdsadresse Lumbyesvej
Postnr.: 7000
Kommune Fredericia
Telefonnr. 91399850
E-mail MBFR@bane.dk
Ansøgningsfrist 22/07/2026
Valgt stilling