Piccoline
VIL DU VÆRE EN DEL AF ET GLOBALT FASHION BRAND? VEJLE
Vi søger en engageret piccoline til ca. 20 timer om ugen til vores kontor i Vejle.
Du bliver en vigtig del af hverdagen hos b.young, hvor du hjælper med at holde styr på kollektioner, styles og materialer. Stillingen er oplagt for dig, der er struktureret, har sans for detaljer og trives med en hverdag, hvor både praktiske og administrative opgaver fylder.
ARBEJDSOPGAVER:
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
• Dampning og klargøring af tøj
• Fremsøgning og håndtering af styles
• Navngivning af billedmateriale og upload til billedbank
• Klargøring af kollektioner til møder og præsentationer
• Mærkning, opbøjling og håndtering af kollektionsprøver
• Oprydning og strukturering af showroom og arbejdsområder
• Diverse administrative og praktiske ad hoc-opgaver
Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet i brandet og får indblik i mange af de processer, der ligger bag udviklingen og præsentationen af vores kollektioner.
DIN PROFIL
Vi forestiller os, at du:
• Er ansvarsbevidst og mødestabil
• Arbejder struktureret og har øje for detaljen
• Trives med praktiske opgaver og tager ansvar for at få dem løst
• Er positiv, hjælpsom og god til at samarbejde
• Har interesse for modebranchen
- Erfaring er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er engageret, lærenem og klar på at tage fat.
VI TILBYDER
• Et spændende job i et internationalt fashion brand
• En varieret hverdag med både praktiske og administrative opgaver
• Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
• Mulighed for at få erfaring fra modebranchen og udvikle dine kompetencer
ARBEJDSSTED: Vejle
ARBEJDSTID: Ca. 20 timer ugentligt
TILTRÆDELSE: Snarest muligt
ANSØGNINGSFRIST:
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Send din ansøgning og CV til jobvejle@dkcompany.com og skriv “Piccoline b.young” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Britt Balleby Rasmussen tel: 28142914.
| Firma | DK Company Vejle A/S Følg |
| Kontaktperson | Britt Balleby Rasmussen |
| Arbejdsadresse | Edisonvej |
| Postnr.: | 7100 |
| Kommune | Vejle |
| Telefonnr. | 28142914 |
| jobvejle@dkcompany.com | |
| Ansøgningsfrist | 03/07/2026 |