Pr. 1. august 2026 eller snarest derefter søges en pædagog til en fast stilling, 37 timer ugentlig. Som vores nye pædagog skal du indgå i undervisning og SFO. Dine kompetencer bruges til at sikre, at alle børn oplever at være en del af et klassefællesskab, hvor der skabes deltagelsesmuligheder for alle.
Vestre Skole er en gammel byskole beliggende i Odense centrum. Vi har ca. 370 elever på skolen.
Du kommer til at indgå i teams med dygtige og engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at give alle børn et godt pædagogisk tilbud, og en god start på skolelivet på Vestre Skole. Vi er ambitiøse, prøver gerne nye ideer af, og har en anerkendende tilgang til børnene i vores pædagogiske praksis. Vi arbejder struktureret i hverdagen, og vægter samarbejdet mellem de forskellige faggrupper højt.
Som person skal du være ansvarsbevidst, selvstændig og kunne arbejde systematisk. Vi har brug for en kollega, der har erfaring med kollegasparring og at arbejde i et reflekterende team.
Du skal være rummelig, tydelig, tålmodig og robust. Og have øje for det enkelte barns resurser og udviklingsmuligheder, og meget gerne med special- og socialpædagogisk erfaring.
Løn - og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger: kan fås hos leder af børnemiljøet Susanne Mundt. Tlf: 63753300 eller mail:
smun@odense.dkAnsøgningsfrist: 30/6 2026Ansættelsessamtaler fortages i uge 27.