Brænder du for administration, økonomi og servicering af mange forskellige mennesker i en levende hverdag blandt unge mennesker? Så er du måske vores nye studiesekretær og bogholder!
Vi søger en struktureret, serviceminded og ansvarsbevidst studiesekretær og bogholder, der kan være med til at sikre en velfungerende administration og yde en professionel service til elever, medarbejdere, kursister og samarbejdspartnere. Du bliver midtpunktet i skolens administration og bidrager til, at hverdagen fungerer smidigt for alle.
Dine arbejdsopgaver
Daglig bogføring og afstemning af bank
Ansvarlig for kreditor- og debitorhåndtering i dagligdagen
Det første smil, man møder i telefonen, receptionen og skolens info-mail
Oprette, udsende og følge op på betalingsopgørelser til elever og kursister
Udsende velkomstbreve og anden information til kommende elever og kursister
Fraværsregistrering og anden registrering i vores studieadministrative systemer
Andre opgaver inden for administration og økonomi i løbende dialog med ledelsen
Vi forventer, at du
har øje for detaljen uden at miste overblikket og leverer høj kvalitet – hver gang
er skarpere end de fleste til økonomi, administration og administrative processer
har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. en kontoruddannelse, administrationsbachelor, revisorassistent eller lignende
har kendskab til KOMIT og ViGGO programpakken, som er udviklet til de frie skoler
evner at arbejde selvstændigt og er selvledende inden for den aftalte ramme
er præsentabel, åben og imødekommende og har lyst til daglig kontakt med elever,
kursister og medarbejdere
trives med, at stillingen som udgangspunkt kræver fysisk fremmøde
Vi tilbyder
En rummelig arbejdsplads blandt kreative mennesker og med humor, højt humør og højt til loftet
Mulighed for stort ansvar og rum til selvledelse, samtidig med at der er tid til familien
Grundig introduktion til opgaverne og nærværende ledelse i det daglige
Vi forestiller os en stillingsnorm på 20-25 timer om ugen, med varierende timefordeling hen over skoleåret efter nærmere aftale. Løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt. Nettolønnen (grundløn + tillæg) ligger på ansættelsestidspunktet i intervallet 25-27.000 kr. (fuldtid). Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pensionsordning.
Kan du se dig selv i ovenstående, så send dit CV og en kort motiveret ansøgning, hvor du beskriver din erfaring med de konkrete opgaver, til info@snoghoj.dk. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
| Firma | Højskolen SNOGHØJ S/I Følg |
| Kontaktperson | Annececilie Nesager Røge |
| Arbejdsadresse | Højskolevej |
| Postnr.: | 7000 |
| Kommune | Fredericia |
| Telefonnr. | 76241530 |
| ac@snoghoj.dk | |
| Ansøgningsfrist | 31/07/2026 |