Er du vores nye tenor i Aalholm Sogn?
Vi søger en dygtig tenorsanger til gudstjenester på søn- og helligdage i Aaholm Kirke, Aalholm Sogn, København. Opstart snarest muligt.
Stillingen
Du medvirker ved højmesser og gudstjenester – typisk kl. 10.30 med prøve kl. 10 (juleaften dog typisk prøve omkring kl. 14) og til konfirmationer.
Du bliver en del af et 4-stemmigt blandet kor, med en sopran, alt og bas.
Vi ønsker, at du:
er en dygtig sanger med en fleksibel stemme, der passer ind i vores kor (sa(t)b)
har gode nodelæsningsevner
har erfaring med at holde din stemme i en korsats
har mod og musikalitet til at påtage dig mindre soloopgaver
det er en fordel hvis du har humor, holdånd og kan klippe julehjerte
Vi tilbyder:
en hyggelig arbejdsplads med afslappede former
et afvekslende repertoire
et højt ambitionsniveau
Ansættelse sker ved Aalholm Kirke, som ligger i det nordvestlige hjørne af Valby, et sogn med en blandet befolkning. Sognet har ca. 5.000 folkekirkemedlemmer og et stigende antal unge familier og børnefamilier. Vi har en klar vision for fremtiden og arbejder målrettet med bæredygtighed og miljøvenlige løsninger. Samtidig lægger vi vægt på et arbejdsmiljø præget af samarbejde, engagement og godt kollegaskab, hvor medarbejderne trives og løfter opgaverne i fællesskab.
Ansættelsesvilkår
Praktisk:
Løn: 5100 kr. pr. måned.
Kirkekorsangeren er berettiget til ferie efter ferielovens bestemmelser. Organisten fastlægger ferien i samråd med kirkekorsangerne. Ferieplanen fastlægges således, at tjenesten i kirken lider mindst muligt herunder.
Enkelte fri-søndage derudover.
Stillingen er ledig nu.
Ansøgningsfrist er onsdag den 1. juli kl. 12.
Samtaler og forsyngning afholdes løbende.
Er du interesseret i stillingen?
Kontakt organist Peter Salwin på tlf.: 26822264 for at høre mere.
Ansøgning sendes sammen med relevante bilag til 7028fortrolig@sogn.dk.
| Firma | AALHOLM KIRKE Følg |
| Arbejdsadresse | Bramslykkevej |
| Postnr.: | 2500 |
| Kommune | København |
| Ansøgningsfrist | 01/07/2026 |