WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Akademisk konsulent til forskningsadministration og ledelsesbetjening
Bispebjerg Hospital - København
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Akademisk konsulent til forskningsadministration og ledelsesbetjening
Bispebjerg Hospital - København

Akademisk konsulent til forskningsadministration og ledelsesbetjening

Vil du arbejde tæt på ledelsen og bidrage til fremdrift i klinisk forskning?
Vi søger en akademisk konsulent/medarbejder til understøttelse af cheflæge og professor med fokus på forskningsadministration og ledelsesbetjening.



Om stillingen
Du bliver en central støttefunktion i arbejdet med cheflægens forskningsportefølje og øvrige ledelsesopgaver. Stillingen spænder fra koordinering og administration til selvstændig opgaveløsning på tværs af forskningsprojekter og samarbejdspartnere.


Dine opgaver

  • Skabe overblik og sikre fremdrift i forskningsprojekter samt koordinere og understøtte forskningsaktiviteter
  • Ansvarlig for overblik over forskningsbudgetter og økonomistyring i samarbejde med relevante funktioner, herunder oprettelse af forskningskonti og hjemtagning af eksterne bevillinger
  • Varetage administrative opgaver i forbindelse med patientrekruttering samt bidrage til planlægning og logistik for igangværende og kommende forskningsprojekter
  • Bistå i planlægning og gennemførelse af monitorering samt opfølgning på rekruttering til forskningsprojekter
  • Forberede protokoludarbejdelse samt understøtte ansøgninger om etisk godkendelse og øvrige myndighedsanmeldelser
  • Udarbejde og kvalitetssikre fondsansøgninger samt bidrage til videnskabelige afrapporteringer
  • Planlægge og gennemføre interne og eksterne møder, seminarer og workshops samt sikre systematisk opfølgning
  • Forestå kalenderstyring, praktisk mødeforberedelse, lokalebooking
  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af kommunikationstiltag, herunder informationsmateriale, nyhedsbreve og evt. sociale medier
  • Understøtte samarbejder ved at sikre opmærksomhed på behov for kontrakter og juridiske aftaler
  • Varetage øvrige ad hoc-opgaver relateret til cheflægens forsknings- og ledelsesportefølje

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk kandidatuddannelse (sundhedsfaglig, biomedicinsk eller samfundsfaglig) og 2-5 års erhvervserfaring
  • Har erfaring fra en lignende stilling; kendskab til eller interesse for psykiatrisk forskning er en fordel
  • Har erfaring med forskningsadministration, projektkoordinering eller lignende
  • Erfaring med eller kendskab til myndighedsansøgninger (fx Videnskabsetisk Komité, Datatilsyn) er en fordel
  • Har erfaring med eller interesse for ekstern forskningsfinansiering og forskningsansøgninger
  • Arbejder selvstændigt og systematisk og tager ansvar for at drive opgaver fremad
  • Formulerer dig sikkert på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
  • Har fokus på at sikre overholdelse af interne og eksterne krav og regler
  • Trives i en hverdag med varierede opgaver og bidrager aktivt til sparring og videndeling

Vi tilbyder

  • En stilling med tæt samarbejde med professor/cheflæge og et aktivt forskningsmiljø
  • Indblik i ledelsesprocesser og forskningsstrategi
  • En bred opgaveportefølje med mulighed for at præge opgaveløsningen
  • Et fagligt miljø med høj aktivitet og tværfagligt samarbejde

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026, og arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Du ansættes i henhold til Overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1


Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte cheflæge og professor Lone Baandrup på telefon 91165903 eller e-mail: lone.baandrup@regionh.dk.

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og eksamensbevis via linket her på siden. Ansøgningsfristen er d. 7. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter udløb af ansøgningsfristen.

Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.



Firma Bispebjerg Hospital Følg
Kontaktperson Lone Baandrup
Arbejdsadresse Bispebjerg Bakke
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 91 16 59 03
E-mail lone.baandrup@regionh.dk
Ansøgningsfrist 07/08/2026
Valgt stilling