Vil du være med til at udvikle Hærens erhvervsrettede konstabeluddannelse og trives du med koordinering, vejledning og udvikling i en dynamisk hverdag? Så er stillingen som Vejleder og Koordinator for EKU måske noget for dig.
Om os Den Kongelige Livgarde er en traditionsrig og moderne arbejdsplads med en stor berøringsflade. Den Kongelige Livgarde sætter opgaveløsning, medarbejdernes trivsel og udvikling i centrum.
Staben består af en bred sammensætning af medarbejdere med stor erfaringsbase. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, og en dagligdag som er præget af en fri og uformel omgangstone med et godt kollegialt sammenhold.
Stillingen er organisatorisk forankret ved S1-sektionen ved Den Kongelige Livgarde i Høvelte. S1 understøtter regimentets personel- og HR- administrative opgaver og bidrager til udviklingen af medarbejdere og uddannelser på tværs af Livgarden.
Som en del af arbejdet med Erhvervsrettet Konstabeluddannelse (EKU) får du en central rolle i den lokale implementering og koordinering af uddannelsen i tæt samarbejde med Hærkommandoen, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et professionelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, høj faglighed og gode muligheder for at præge udviklingen af området.
Om stillingen Som vores Vejleder og Koordinator for EKU ved Den Kongelige Livgarde får du en central rolle i implementeringen og udviklingen af Hærens erhvervsrettede konstabeluddannelse.
Du koordinerer uddannelsesforløb, samarbejder med militære og civile aktører samt vejleder konstabler gennem deres uddannelse. Derudover understøtter du arbejdet med det lokale uddannelsesudvalg og koordinerer indsatsen med eksterne undervisere og uddannelsesinstitutioner.
Stillingen indebærer et tæt samarbejde med Hærkommandoen, Livgardens enheder og EKU-vejledere ved Hærens øvrige tjenestesteder. Der må påregnes enkelte rejsedage i forbindelse med møder, netværk og erfaringsudveksling.
Vi tilbyder en spændende og meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af en vigtig uddannelsesindsats i Hæren. Du bliver en del af et fagligt stærkt netværk, får mulighed for både personlig og professionel udvikling i et miljø præget af engagement, samarbejde og høj faglighed.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Bidrage til implementering, udvikling og drift af Erhvervsrettet Konstabeluddannelse (EKU)
- Koordinere uddannelsesaktiviteter mellem Livgarden, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere
- Vejlede og støtte konstabler gennem deres uddannelsesforløb
- Understøtte merit-, dokumentations- og administrative processer relateret til uddannelsen
- Sekretariatsbetjene og understøtte det lokale uddannelsesudvalg (LUU)
- Bidrage til kommunikation, udviklingsopgaver og tværgående samarbejde på EKU-området.
Om dig Vi har gjort os nogle tanker om, at du:
- Er initiativrig og løsningsorienteret
- Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
- Er samarbejdsstærk og relationsskabende
- Har interesse for uddannelse og kompetenceudvikling
- Har forståelse for eller interesse i Hærens uddannelser og har måske en militær baggrund
- Kan koordinere og følge administrative processer
- Trives med vejledning og samarbejde med forskellige interessenter.
Du trives i et udviklingsorienteret miljø, hvor du får ansvar og mulighed for at præge løsninger.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til:
- Uddannelses- og vejledningsområdet
- Merit- og realkompetencevurdering
- WorkZone eller lignende sagsbehandlingssystemer
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er Garderkasernen Høvelte i Allerød
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for S1-sektionen, major Søren Thomas de Seréne d’Acqueria Jensen,
LG-S1-01@MIL.DK, telefon 2256 9903. Træffes til og med 3. juli 2026.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Lone Skovgaard Leerbæk på telefon 3090 1290.
Ansøgningsfristen er den 31. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 32. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Den Kongelige Livgarde Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.