Om jobbet:
Vil du være med til at gøre en forskel for tandsundheden blandt vores patienter?
Vi søger tandplejere til at behandle byens børn og unge samt de mest sårbare borgere i Voksentandplejen.
Tandplejen Aarhus søger lige nu dygtige og engagerede tandplejere til vikar stillinger og faste stillinger. Det er muligt at søge deltids- såvel som fuldtidsansættelse. Din præference må du meget gerne angive i din ansøgning.
Du bliver en del af et stærkt hold, og sammen med kompetente kolleger arbejder du for at give vores patienter den bedste mulighed for sunde tænder. Det kan både være hos vores børn og unge eller blandt vores voksne patienter med særlige behov. Her vil vi også gerne høre, om du har lyst til den ene eller anden målgruppe, eller en kombination af de to.
Vi samarbejder gerne på tværs mellem Voksentandplejen og Børne- og Ungdomstandplejen, der hvor vi har fælles klinikhuse. Vi udfører alle former for tandbehandling.
Du bliver tilknyttet et af vores fire distrikter af tandklinikker for børn og unge eller Voksentandplejen.
Din profil:
Du kan læse hele stillingsbeskrivelsen her: tandplejenaarhus.dk/jobitandplejen
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et alsidigt job med:
- Arbejdssted i et af Tandplejens distrikter
- Faglig sparring
- Løbende kompetenceudvikling
- Gode kollegaer
- Fokus på værdier og arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om både faste stillinger og langvarige vikariater (4-12 måneder).
Tiltrædelse efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ved ansættelse i Aarhus Kommune indgår en generel prøvetid på tre måneder.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
På tandplejenaarhus.dk kan du læse mere om Tandplejens klinikker og om de opgaver, vi løser. Du er også meget velkommen til at kontakte distriktsleder i Børn og Unge Tandplejen Christine Alstrøm, chals@aarhus.dk eller leder af Voksentandplejen Janne Eriksen, ejan@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning inkl. kopi af eksamensbevis og relevante bilag. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: søndag 9. august 2026
Samtaler afholdes: tirsdag 18. august 2026 om eftermiddagen
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Tandplejen Aarhus betjener cirka 85.000 børn og unge i alderen 0-21 år. Derudover sørger vi for tandpleje til cirka 4.000 voksne med særlige behov. Læs mere om os på tandplejenaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
| Firma | Aarhus Kommune Følg |
| Kontaktperson | Christine Alstrøm |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 25607577 |
| Ansøgningsfrist | 09/08/2026 |